Støtte til udgifter ved hjemmebesøg for anbragt autistisk barn
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven, Aktivloven
Emner
Særlige behov, Udgifter i forbindelse med besøg i hjemmet, Kontakt under anbringelse uden for hjemmet, Autistisk barn
Lovreferencer:
Sagen omhandlede en autistisk pige, der var anbragt på en amtskommunal døgninstitution, men tilbragte omkring 40 % af året hjemme hos sine forældre. Pigen havde omfattende behov for pasning og tilsyn, da hun ikke kunne klare sig selv og havde tendens til at stikke af, hvilket nødvendiggjorde konstant overvågning eller aflåsning. For at give pigen nødvendige oplevelser og forhindre adfærdsproblemer, søgte forældrene om støtte til transportudgifter, ferieudgifter, entrebilletter og et havehegn.
Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at der ikke var hjemmel i Bistandsloven § 33, stk. 2, nr. 9. Kommunen mente, at støtten skulle have en direkte sammenhæng med at undgå anbringelse eller fremskynde hjemgivelse, og at de ansøgte udgifter ikke var nødvendige for at opretholde samværet. Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og henviste til, at det var amtskommunens ansvar at træffe afgørelse om hjælp til særlige udgifter i forbindelse med barnets besøg i hjemmet, da pigen var anbragt efter Bistandsloven § 96. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for en principiel afklaring af, om Bistandsloven § 33, stk. 2, nr. 9 kunne anvendes til dækning af udgifter som følge af et autistisk barns særlige behov under hjemmebesøg.
Ankestyrelsen ændrede ankenævnets afgørelse og fastslog, at Bistandsloven § 33, stk. 2, nr. 9 kunne anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med hjemmebesøg af et barn med særlige behov, der var anbragt på en døgninstitution.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på bestemmelsens ordlyd samt Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992, pkt. 49. Vejledningen præciserer, at bestemmelsen giver mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse med forældrenes samvær med barnet under anbringelsen, forudsat at udgifterne er formålsbestemte.
Det blev vurderet, at de særlige udgifter, såsom dækning af udgifter til hegn og entrebilletter under hjemmebesøget, faldt inden for anvendelsesområdet af bestemmelsen, hvilket gav kommunen adgang til at yde støtte.
Lignende afgørelser