Afslag på støtte til transportudgifter i forbindelse med ludomani behandling, hvor selve behandlingen er gratis
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Kontanthjælp, Behandlingsudgift, Transportudgifter
Lovreferencer:
En 20-årig ansøger, der modtog SU og lån, søgte om hjælp til dækning af transportudgifter i forbindelse med behandling for ludomani. Ansøgeren havde oparbejdet betydelig spillegæld, hvilket havde ført til depression, sociale problemer og selvmordsforsøg. Efter hospitalsindlæggelse og medicinsk behandling blev ansøgeren henvist til gratis ludomanibehandling i en anden del af landet, som forventedes at vare to år med to behandlinger om måneden og en månedlig transportudgift på 500 kr..
A kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at kommunen ikke ydede økonomisk støtte til selve behandlingen. Kommunen henviste til Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998, pkt. 409, som angav, at transportstøtte kunne ydes samtidig med hjælp til behandlingen.
Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet mente, at kommunen ikke kunne give afslag alene med den begrundelse, at selve behandlingen var gratis. Nævnet argumenterede for, at transportudgifter i et sådant tilfælde udgjorde den eneste behandlingsudgift, og at der derfor kunne ydes støtte alene til transportudgiften efter Aktivloven § 82. Nævnet fandt dog vejledningen tvetydig.
Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at det var af principiel betydning at få afklaret, om der kunne ydes hjælp til transportudgifter efter Aktivloven § 82, når selve behandlingen var betalt efter sygehuslovgivningen. Kommunen fastholdt, at hjælp til transport kun kunne ydes, hvis kommunen i forvejen ydede hjælp til sygebehandlingen.
Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til støtte til transportudgifter til behandlingen for ludomani.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var hjemmel i Aktivloven § 82 til at yde økonomisk støtte til transport, når der ikke samtidig blev ydet hjælp til betaling af selve behandlingsudgifterne. Transportudgifter var ikke nævnt som en selvstændig udgift, der kunne udløse ret til støtte efter denne bestemmelse.
Ankestyrelsen var opmærksom på, at der heller ikke kunne ydes hjælp til transporten efter sygehuslovgivningen. Afgørelsen ændrede dermed det sociale nævns afgørelse.
Lignende afgørelser