Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En 14-årig pige, der boede hjemme, nedkom i oktober 1999 med en søn. Hun blev oprindeligt vejledt om, at hun ville modtage kontanthjælp som forsørger, og at hendes mor ikke længere ville modtage familieydelser. Kommunen gav dog afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at forsørgelsespligten fortsat påhvilede moderen i henhold til privatretlige regler.
Kommunen henviste til, at forældre har forsørgelsespligt over for deres børn indtil det 18. år, medmindre barnet indgår ægteskab. De mente, at selvom Aktivloven § 2, stk. 3 angiver, at forsørgelsesansvaret over for det offentlige ophører, hvis barnet selv forsørger et barn, berettigede dette ikke i sig selv til kontanthjælp. Kommunen vurderede, at der ikke var sket et indkomstbortfald som forudsat i Aktivloven § 11, da pigen fortsat var skoleelev, og hendes forsørgelse var dækket af børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse. Kommunen havde dog ydet hjælp til graviditetsrelaterede behov i henhold til Aktivloven § 2, stk. 4 og ville overveje midlertidig hjælp efter Aktivloven § 81 indtil ydelserne faldt på plads.
Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp i henhold til Aktivloven § 25, stk. 2, idet nævnet lagde vægt på Aktivloven § 2, stk. 3. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at afgørelsen stred mod lovens princip om ydelsernes subsidiære karakter og at grundbetingelserne om social begivenhed i Aktivloven § 11 ikke var opfyldt. De mente også, at pigen som uddannelsessøgende var afskåret fra hjælp efter Aktivloven § 12.
Ankestyrelsen tiltrådte Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp som forsørger i forbindelse med fødslen af sin søn.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansvaret for at forsørge et barn i forhold til det offentlige ophører, når barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. Denne bestemmelse i Aktivloven § 2, stk. 3 er en undtagelse fra hovedreglen i Aktivloven § 2, stk. 1, hvorefter enhver mand og kvinde har ansvaret for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under .
Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at ansøger var i den undervisningspligtige alder og derfor ikke var omfattet af bestemmelsen i Aktivloven § 12 vedrørende uddannelsessøgende. Afgørelsen stred heller ikke mod tidligere praksis vedrørende forsørgelsespligt for ægtefæller.
Du skal søge forsørgertillæg igen, fordi en ny kontanthjælpsreform træder i kraft i dag tirsdag den 1. juli 2025
Social- og BoligministerietBarnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til børn og unge. Lovens overordnede formål er at styrke indsatsen for udsatte børn og unge og deres familier ved at sætte barnets rettigheder, trivsel og udvikling i centrum. Loven skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte får de samme muligheder som deres jævnaldrende, og at hjælpen er tidlig, helhedsorienteret og baseret på barnets bedste.
Loven har et dobbelt formål: at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte, og at imødekomme særlige behov som følge af nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Et centralt princip er, at altid skal være det afgørende hensyn. Hjælpen skal tilrettelægges med udgangspunkt i barnets perspektiv og ressourcer og sigte mod at sikre omsorg, læring, udvikling, trivsel og et selvstændigt voksenliv. Ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, herunder forældre og myndigheder.
I 2014 modtog 167.400 helårsmodtagere kontanthjælpsydelser, hvilket er 3.400 flere end i 2013.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Barnets lov styrker børns retsstilling betydeligt:
Loven introducerer en ny, mere fleksibel model for at vurdere et barns behov for støtte, som erstatter den hidtidige model med én type børnefaglig undersøgelse.
| Trin | Type | Beskrivelse | Hjemmel |
|---|---|---|---|
| 1 | Screening | En indledende vurdering af alle henvendelser for at afklare, om der er behov for yderligere handling. | § 18 |
| 2 | Afdækning | En målrettet belysning af et eller flere specifikke forhold hos barnet eller familien, når en fuld undersøgelse ikke er nødvendig. | § 19 |
| 3 | Børnefaglig undersøgelse | En grundig og helhedsorienteret undersøgelse, som er obligatorisk i alvorlige eller komplekse sager, f.eks. ved mistanke om overgreb eller overvejelser om anbringelse. | § 20 |
I sager med mistanke om æresrelaterede konflikter skal der foretages en risikovurdering, før familien inddrages (§ 18, stk. 3).
Loven viderefører en række kendte støttemuligheder, men med nye rammer:
For at skabe mere ro og forudsigelighed for anbragte børn indføres:
Loven træder i kraft den 1. oktober 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter.
Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle regler...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mere
