Afslag på flyttehjælp i forbindelse med uddannelsesstart

En enlig mor med et barn på 5 år, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, søgte hjælp fra A kommune til flytning og indskud i en ny bolig i B kommune. Flytningen skulle muliggøre hendes påbegyndelse af en 3,5-årig pædagoguddannelse, som hun havde søgt optagelse på et seminarium. Arbejdsformidlingen havde bevilget hende uddannelsesgodtgørelse i 2 år til uddannelsen som led i en individuel handlingsplan.

A kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at flytningen ikke var sket som led i en forud fastlagt erhvervsplan i et bevilget revalideringsforløb, og at den ikke indebar en umiddelbar boligmæssig eller sikker erhvervsmæssig forbedring. Ansøger klagede og fremhævede, at der lå en klar formodning om forbedring af hendes erhvervsmuligheder, og at uddannelsen var kompetencegivende.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om en umiddelbar forbedring af ansøgerens erhvervsmuligheder, og at hendes forsørgelsesgrundlag for de sidste 1,5 år af uddannelsen ikke var afklaret. Desuden fandt nævnet, at der ikke var tale om en boligmæssig forbedring, da hun ikke var boligløs i A kommune. Ansøger klagede herefter til Ankestyrelsen, hvor hun anførte, at begrebet "umiddelbar" ikke var nævnt i loven, og at SU og lån ville dække forsørgelsesgrundlaget for den resterende uddannelsesperiode.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse og fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til hjælp til flytning i forbindelse med påbegyndelse af uddannelsen.

Ankestyrelsen fastslog, at selvom påbegyndelsen af en uddannelse på længere sigt måtte antages at forbedre de erhvervsmæssige muligheder, medførte flytningen, der skete som led i en uddannelsesplan, ikke en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse. En sådan situation faldt derfor uden for lovens ordlyd om erhvervsmæssig forbedring.

For at der kunne ydes hjælp efter den dagældende Lov om social bistand § 47, stk. 1, skulle der således være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse, der i hvert fald for en periode satte ansøgeren i stand til at forsørge sig selv. Da dette ikke var tilfældet, blev afgørelsen stadfæstet.