Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på dækning af transportudgifter efter frit sygehusvalg

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Aktivloven

Emner

Befordringsudgifter, Behandling, Enkelt udgift

En borger søgte om dækning af transportudgifter til og fra et hospital, som borgerens egen læge havde henvist til. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at transportstøtte til sygehusbehandling var en amtslig opgave, og at amtet havde givet afslag på grund af borgerens frie sygehusvalg, da behandlingen kunne foretages på et nærmere hospital. Kommunen henviste desuden til principafgørelse A-39-01, der omhandlede Aktivloven § 82.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til kommunen. Nævnet vurderede, at transportudgifterne var en rimelig begrundet enkeltudgift i overensstemmelse med Aktivloven § 81, idet borgeren var henvist af egen læge. Kommunen klagede over nævnets afgørelse og fastholdt, at udgiften ikke var rimelig, da behandlingen kunne have fundet sted tættere på borgerens bopæl. Borgeren fremhævede, at behandlingen var lægeordineret og en opfølgning på tidligere prøver, og at det henviste hospital var det bedste sted for udredning og behandling.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til realitetsbehandling i kommunen.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at transportudgifter til behandling ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift i overensstemmelse med Aktivloven § 81. Dette skyldtes, at amtet tidligere havde afslået økonomisk støtte til transporten med den begrundelse, at undersøgelsen og behandlingen kunne have været foretaget på et sygehus tættere på borgerens bopæl.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at amtets afgørelse vedrørende dækning af transportudgifter efter sygehusloven var blevet anket. Den forøgelse af transportudgifterne, der var opstået, var en direkte følge af, at borgeren havde gjort brug af sit frie sygehusvalg og valgt et behandlingssted længere væk end det nærmeste.

Det forhold, at borgeren ikke var blevet korrekt informeret om befordringsreglerne i forbindelse med det frie sygehusvalg, eller at egen læge havde henvist til det bestemte hospital, ændrede ikke på, at den øgede transportudgift ikke kunne anses for en rimelig begrundet enkeltudgift efter aktivloven. Ankestyrelsen bemærkede, at der alene var taget stilling til hjælp efter aktivloven.

Lignende afgørelser