Hjælp til enkeltydelser og engangshjælp efter aktivloven
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Enkeltydelser, Kontanthjælp, Engangshjælp
Lovreferencer:
En borger påbegyndte en uddannelse med SU og studielån i januar 2003, men stoppede i februar 2003 grundet graviditet. Hun søgte herefter om kontanthjælp og fik dette bevilget fra marts 2003, samtidig med at hun modtog engangshjælp for marts måned.
Borgeren søgte desuden om hjælp til husleje og en el-restance efter Aktivlovens § 81. Kommunen afslog denne ansøgning med den begrundelse, at der ikke kunne ydes hjælp efter Aktivlovens § 81 samtidig med engangshjælp efter Aktivlovens § 25a.
Det sociale nævn omgjorde kommunens afgørelse og fastslog, at der godt kunne ydes hjælp efter Aktivlovens § 81 samtidig med engangshjælp efter Aktivlovens § 25a. Sagen blev herefter forelagt Ankestyrelsen for en principiel afklaring af problemstillingen.
Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp til enkeltydelser efter Aktivlovens § 81 samtidig med, at der blev ydet engangshjælp efter Aktivlovens § 25a.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det hverken af Aktivloven § 81 eller af bemærkningerne til lovforslaget om bagudbetalt kontanthjælp og engangsydelse fremgik, at der ikke kunne ydes hjælp efter Aktivlovens § 81 samtidig med engangshjælp efter Aktivlovens § 25a.
Derimod var det udtrykkeligt nævnt i Aktivloven § 34, stk. 3 og i lovbemærkningerne, at der ikke samtidig med engangsydelsen kunne ydes hjælp efter Aktivlovens § 34 (særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde).
Det måtte derfor lægges til grund, at det alene var denne ydelse, som engangshjælpen afskar fra. Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om eller i hvilket omfang der efter en konkret vurdering kunne ydes ansøgeren hjælp efter Aktivlovens § 81.
Lignende afgørelser