Afgørelse om dækning af transportudgifter ved samvær med anbragt barn - Serviceloven § 40 vs. Aktivloven § 83

En kvinde med to sønner, begge anbragt i familiepleje, flyttede fra A Kommune til B Kommune i november 2003. Hendes yngste søn blev senere hjemgivet, men den ældste søn forblev anbragt, og A Kommune var fortsat handlekommune for ham.

A Kommune meddelte i april 2004, at de ikke længere ville dække kvindens transportudgifter til samvær med den ældste søn og henviste hende til at søge B Kommune efter Aktivloven § 83, stk. 1.

B Kommune var uenig og mente, at udgifter til samvær med anbragte børn skulle bevilges efter Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9 af barnets handlekommune, som var A Kommune. De anvendte Aktivloven § 83 for skilsmissefamilier.

Det Sociale Nævn hjemviste sagen til B Kommune, idet de fandt, at B Kommune var handlekommune for kvindens anmodning. Nævnet begrundede dette med, at hjælp til samværsudgifter som udgangspunkt bevilges efter Aktivloven § 83, stk. 1 baseret på en økonomisk behovsvurdering, og at denne bestemmelse var primær i forhold til Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9.

B Kommune klagede til Ankestyrelsen med den begrundelse, at Aktivloven § 83 kun omhandlede samvær i forbindelse med opløste ægteskaber/parforhold, ikke børn anbragt uden for hjemmet.

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke kunne ydes dækning til transportudgifter til samvær med et anbragt barn efter Aktivloven § 83, stk. 1. Derimod kunne sådanne udgifter dækkes efter Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9, såfremt de øvrige betingelser var opfyldt.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Aktivloven § 83, stk. 1 er ifølge bemærkningerne beregnet til situationer, hvor en forælder udøver sin ret til samvær med eget barn, når barnet er bosat hos den anden forælder. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om samvær i Forældremyndigheds- og samværsloven § 16, som handler om at bevare barnets forbindelse med begge forældre, når barnet ikke bor hos den ene forælder.
• Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9 omhandler specifikt situationer, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet.

Derfor fandt Ankestyrelsen, at eventuel hjælp til dækning af transportudgifter i forbindelse med samvær med et anbragt barn skulle ydes efter Serviceloven § 40, stk. 2, nr. 9, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.