Principiel afgørelse om hjælp til babyudstyr og samlevers økonomiske forhold

En gravid ansøger i 19. uge, der boede sammen med den kommende far, søgte om hjælp til dækning af udgifter til nødvendigt babyudstyr. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at ansøger ikke var i trang, da hendes samlever kunne optage SU-lån, og at der skulle ses på den samlede økonomi.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fastslog, at samlevers indtægt ikke skulle inddrages i vurderingen af ansøgers økonomiske evne. Kommunen klagede over denne afgørelse og argumenterede for, at udstyret var til barnet, og at faderen havde forsørgelsespligt i henhold til Aktivloven § 2.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om en samlevers indtægt kunne inddrages i vurderingen af ansøgers økonomiske evne til at afholde udgifter efter Aktivloven § 81.

Ankestyrelsen fandt, at samlevers økonomiske forhold ikke skulle indgå ved vurderingen af ansøgerens behov for hjælp til babyudstyr. Der kunne højst ydes hjælp til anskaffelsen af det ansøgte med et beløb svarende til halvdelen af udgiften til ansøgeren.

Samlevers ret til hjælp til hans andel af udgiften var dog afhængig af hans økonomiske forhold, herunder om han ved udnyttelse af SU-lån selv kunne afholde udgiften. Ankestyrelsen bemærkede, at muligheden for optagelse af SU-lån skulle sidestilles med en indtægt og indgå i den samlede vurdering af en ansøgers økonomiske forhold.

Ansøger og samlever havde ikke ret til hjælp på ansøgningstidspunktet, da der var næsten fire måneder til forventet fødsel. Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, som skulle træffe afgørelse om, hvorvidt ansøger og samlever havde ret til hjælp på tidspunktet for fødslen. Dette skyldtes, at Ankestyrelsen vurderede, at ansøgers situation kunne ændre sig, og at kommunen burde have vejledt ansøger om muligheden for at søge på ny.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en fader, der boede sammen med barnet, havde forsørgelsespligt over for barnet og dermed skulle bidrage med halvdelen af udgiften. Denne principafgørelse erstatter Principafgørelse 0-124-95.