Afgørelse om hjælp til samværsudgifter i forbindelse med ferierejse til Polen

En mand, der modtog faste samværsudgifter, søgte om økonomisk hjælp til en ferierejse til Polen. Formålet med rejsen var at besøge hans 85-årige mor sammen med sin datter, som ikke tidligere havde mødt farmoderen.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at en ferierejse ikke faldt ind under formålet med personlige tillæg, og at manden selv havde mulighed for at spare op til rejsen.

Det sociale nævn stadfæstede afslaget på yderligere hjælp til samværsudgifter. Nævnet lagde vægt på, at rejsen primært var en ferierejse, og at der ikke forelå oplysninger om, at farmoderen var alvorligt syg eller døende. Nævnet mente, at datteren ville have mulighed for at møde farmoderen senere, enten ved opsparing eller ved farmoderens besøg i Danmark. Manden klagede herefter over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at manden ikke havde ret til hjælp til samværsudgifter i forbindelse med sommerferiebesøget i Polen.

Begrundelsen var, at det som udgangspunkt er en betingelse for at få hjælp til udgifter ved samvær med egne børn under 18 år, at samværet foregår her i landet. Dette fremgår modsætningsvist af Aktivloven § 5, stk. 2, nr. 2.

Der kunne derfor ikke ydes hjælp til rejsen til Polen, da der ikke forelå oplysninger om, at samværet ikke kunne foregå i Danmark, eller at der forelå ganske særlige forhold, som for eksempel alvorlig sygdom hos manden, datteren eller farmoderen, jf. Aktivloven § 5, stk. 2, nr. 4.

Ankestyrelsen fastslog dog, at hjælp til samværsudgifter ikke kan beregnes efter en fast takst. Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af hver ansøgning om samværsudgifter, hvor der kan bevilges hjælp til transport og aktiviteter m.m. efter Aktivloven § 83.

Spørgsmålet om manden i øvrigt havde ret til yderligere hjælp til samværsudgifter blev derfor hjemvist til ny behandling i kommunen.