Hjemvisning vedrørende beklædningshjælp til indsat i forbindelse med udgang

Kriminalforsorgen ansøgte på vegne af en indsat om økonomisk støtte til beklædning i forbindelse med orlov/udgang fra fængslet. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at en ny bekendtgørelse, nr. 559 af 21. juni 2000, havde ændret praksis, så der kun kunne ydes hjælp til udgifter nødvendige for tilværelsen efter løsladelsen.

Det sociale nævn hjemviste sagen til kommunen, da nævnet fandt, at kommunens begrundelse for afslag var forkert. Kommunen klagede herefter over nævnets afgørelse, idet de mente, at det havde principiel betydning at få afklaret, om den nye bekendtgørelse ændrede den hidtidige praksis, som fastlagt i tidligere principielle afgørelser fra Ankestyrelsen (SM O-132-94 og SM A-12-1999). Sagen blev derfor behandlet i principielt møde for at afklare, om der fortsat var hjemmel til at yde beklædningshjælp til indsatte i forbindelse med udgang.

Ankestyrelsen var enig med det sociale nævn og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var sket en ændring af hjemlen til at yde hjælp til beklædning efter Aktivloven § 81 som følge af bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bekendtgørelsens § 9, stk. 1, fortsat åbnede mulighed for hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der var nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, såfremt betingelserne i Aktivloven § 81 var opfyldt. Dette blev understøttet af Socialministeriets skrivelse af 21. juni 2000, som præciserede, at ændringerne i bekendtgørelsen primært vedrørte fradrag for indtægter, og at øvrige ændringer var af redaktionel karakter.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at styrelsen tidligere havde fastslået, at hjælp til beklædning efter Aktivloven § 81 var betinget af, at udgiften var et led i den indsattes resocialisering. Udgang blev som udgangspunkt altid betragtet som resocialisering og dermed et led i løsladelsen. Nævnets afgørelse blev derfor tiltrådt.