Afslag på socialpædagogisk friplads grundet tilstrækkelig disponibel indkomst

En enlig forsørger med ét barn ansøgte om socialpædagogisk friplads i dagtilbud. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at ansøgeren økonomisk set var i stand til at afholde udgiften på 216 kr. pr. måned. Kommunen medregnede børnebidrag og børnetilskud på 1.353 kr. pr. måned i indkomstgrundlaget ved vurderingen af den økonomiske betingelse for friplads.

Ansøgeren anførte i sin klage, at børnebidrag og børnetilskud tilhører barnet og derfor ikke burde medregnes i indkomstgrundlaget. Desuden fremhævede ansøgeren, at barnet havde et socialt og pædagogisk behov for dagtilbuddet. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og henviste til, at ansøgeren havde 3.314 kr. til rådighed pr. måned efter faste udgifter, og at børnebidrag/børnetilskud skulle medregnes, da udgiften vedrørte barnet. Nævnet vurderede ikke det sociale/pædagogiske behov, da den økonomiske betingelse ikke var opfyldt.

Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, i hvilket omfang børnebidrag og børnetilskud skal medregnes i indkomstgrundlaget for forældrebetaling.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til socialpædagogisk friplads i dagtilbuddet. Afgørelsen byggede på to betingelser: at opholdet var særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og at betalingsspørgsmålet vanskeliggjorde barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

Vurdering af indkomstgrundlag

Ankestyrelsen fastslog, at børnetilskud og børnebidrag ikke direkte kan medregnes i forældrenes indkomstgrundlag, da disse ydelser tilkommer barnet i henhold til reglerne i børnetilskudsloven og lov om børns retsstilling. Dette er i overensstemmelse med Dagtilbudsloven § 11, som angiver, at det er forældrenes indtægt, der lægges til grund for betalingsberegningen, og at barnets egne indtægter er uden indflydelse.

Økonomisk vurdering og skøn

Selvom børnebidrag og børnetilskud ikke direkte indgår i indkomstgrundlaget, fandt Ankestyrelsen dog, at disse ydelser kunne tages i betragtning ved den skønsmæssige økonomiske vurdering efter Dagtilbudsloven § 9, stk. 2. Udgiften til dagtilbuddet, som vedrører barnets behov, måtte i et vist omfang anses for dækket af disse ydelser. Med en disponibel indkomst på 3.314 kr. og en udgift på 216 kr. pr. måned, vurderede Ankestyrelsen, at betalingsspørgsmålet ikke vanskeliggjorde barnets forbliven i dagtilbuddet.

Da den økonomiske betingelse for friplads ikke var opfyldt, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at vurdere, om opholdet var særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde i henhold til Dagtilbudsloven § 43, nr. 4. Ankestyrelsen tiltrådte dermed nævnets afgørelse med en ændret begrundelse.