Ugyldig standsning af kontanthjælp grundet manglende jobplan

En kvinde, der modtog kontanthjælp, meldte afbud til to møder om CV-udarbejdelse og tilmelding til Arbejdsformidlingen (AF) grundet sygdom. Kommunen tilbød hende herefter et aktiveringsforløb i Beskæftigelseshuset fra 20. december 2004 til 19. marts 2005 uden forudgående udarbejdelse af en jobplan.

Kommunen standsede kvindens kontanthjælp med virkning fra 1. februar 2005, da hun ikke genoptog aktiveringen efter sygemelding eller kontaktede aktiveringsstedet. Kommunen betragtede fraværet som ubegrundet og en afvisning af tilbuddet.

Det Sociale Nævn fandt kommunens afgørelse ugyldig på grund af sagsbehandlingsmangler, herunder manglende jobplan og manglende mulighed for kvinden til at medvirke. Nævnet henviste til, at manglende udarbejdelse af jobplan var en tilsidesættelse af en garantiforskrift, der medførte ugyldighed.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at kvinden havde haft mulighed for at medvirke, at der forelå oplysninger om formålet med tilbuddet, og at afgørelsen ikke var med tilbagevirkende kraft. Kommunen mente også, at klagen til nævnet ikke var rettidig.

Ankestyrelsen stadfæstede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at kommunens tilbud om vejledning og afklaringsforløb var ugyldigt. Dette skyldtes, at der ikke var udarbejdet en jobplan forud for tilbuddet, som krævet af Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 29, stk. 1.

Kvinden var omfattet af personkredsen i Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1-4, herunder kontanthjælpsmodtagere. Manglende fremmøde til jobplanmøder fritog ikke kommunen fra kravet om at udarbejde en jobplan forud for et tilbud efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1.

Principiel vurdering af jobplanens betydning

Ankestyrelsen fastslog, at udarbejdelse af en jobplan er en garantiforskrift. Tilsidesættelse af en sådan forskrift udgør en retlig mangel, der generelt medfører afgørelsens ugyldighed, da den svigter en garanti for afgørelsens rigtighed.

Da selve tilbuddet var ugyldigt, var kommunens efterfølgende sanktioner – standsning af kontanthjælpen efter Aktivloven § 41 og en potentiel nedsættelse af hjælpen efter Aktivloven § 39 og Aktivloven § 38a – også ugyldige. Kommunen var derfor ikke berettiget til at standse eller nedsætte kvindens kontanthjælp.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at klagen til nævnet var rettidig, da nævnet havde modtaget klagen inden for fristen og behandlet sagen.