Tilbagebetaling af kontanthjælp og særlig støtte ved efterbetaling af ledighedsydelse

En kommune krævede kontanthjælp og særlig støtte til boligudgifter tilbagebetalt fra en borger. Dette skete, da borgeren efterfølgende fik efterbetalt ledighedsydelse for samme periode, hvilket medførte dobbeltforsørgelse. Kommunen modregnede det udbetalte beløb i den efterbetalte ydelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at der var tale om dobbeltforsørgelse, og at tilbagebetalingskravet kunne gennemføres ved modregning. Borgeren klagede til Ankestyrelsen med den begrundelse, at en sagsbehandler tidligere havde oplyst, at den særlige støtte til boligudgifter ikke kunne kræves tilbagebetalt.

Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare, om særlig støtte til boligudgifter efter aktivlovens § 34 var undtaget fra tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i henhold til aktivlovens § 94.

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen havde ret til at kræve den udbetalte kontanthjælp og særlige støtte til boligudgifter tilbagebetalt ved modregning i den efterbetalte ledighedsydelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Den særlige støtte til boligudgifter efter Aktivloven § 34 forudsatte, at ansøgeren opfyldte de grundlæggende betingelser for at modtage kontanthjælp/starthjælp i Aktivloven § 11.
• Den særlige støtte blev derfor betragtet som en trangsbestemt forsørgelsesydelse, der var subsidiær til andre ydelser, ligesom kontanthjælp, jf. Aktivloven § 11, stk. 2.
• Ledighedsydelse er ligeledes en forsørgelsesydelse.
• Aktivloven § 94 om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse indeholder ingen begrænsninger for, hvilken hjælp der kan kræves tilbagebetalt, så længe den dækker samme tidsrum og formål som den senere udbetalte ydelse.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.