Afgørelse om samværsudgifter til førtidspensionist - anvendelse af aktivlovens § 83

En førtidspensionist ansøgte om hjælp til samværsudgifter. Kommunen traf i begyndelsen af 2008 afgørelse om, at borgeren ikke længere havde ret til hjælp efter aktivlovens § 83. Denne afgørelse blev anket til Det Sociale Nævn.

Nævnet hjemviste oprindeligt sagen til kommunen, idet de mente, at den skulle bedømmes efter førtidspensionslovens regler om personligt tillæg. Kommunen ankede denne hjemvisning.

Ved genvurderingen ændrede Nævnet sin afgørelse og fastslog, at sagen korrekt skulle vurderes efter aktivlovens § 83. Førtidspensionisten var uenig i denne ændring og ankede afgørelsen til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare, om aktivlovens § 83 gjaldt for personer, der modtog førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003.

Ankestyrelsen afgjorde, at ansøgningen om hjælp til samværsudgifter skulle bedømmes efter aktivlovens § 83 Aktivloven § 83.

Ankestyrelsen fastslog, at aktivlovens § 83 er en specialbestemmelse, der har til formål at øge muligheden for samvær mellem forældre og børn. Denne specialbestemmelse måtte derfor gå forud for de almindelige regler om personligt tillæg til førtidspensionister.

Ankestyrelsen kom dermed til samme resultat som Det Sociale Nævn i deres genvurderede afgørelse. Samtidig blev Principafgørelse O-71-97 ophævet.