Hjemvisning af sag om afslag på hjælp til tandbehandling grundet mangelfuld økonomisk vurdering

En borger ansøgte kommunen om økonomisk hjælp til en tandbehandling på 1.477 kr.. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgeren havde et månedligt rådighedsbeløb på 5.241 kr. og dermed selv burde kunne afholde udgiften ved en rimelig tilrettelæggelse af økonomien.

Kommunen lagde vægt på, at borgeren modtog 5.500 kr. i kontanthjælp om måneden og kun havde faste udgifter på 259 kr. til forsikring. Desuden havde borgeren i perioden fra 16. september 2002 til 28. februar 2003 været boligløs og dermed uden boligudgifter.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og henviste til de samme forhold, idet nævnet fandt, at borgeren havde haft økonomisk mulighed for at betale udgiften, eventuelt via en afdragsordning med tandlægen.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at han fra 1. marts 2003 betalte 4.060 kr. i husleje om måneden og desuden havde haft store flytteudgifter. Han ønskede en forklaring på, hvordan han skulle have kunnet spare op til en så stor uforudset udgift. Sagen blev behandlet principielt for at belyse den økonomiske behovsvurdering efter Aktivloven § 82, herunder forholdet mellem hidtidig og fremtidig økonomi.

Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Ankestyrelsen kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om borgeren opfyldte betingelserne for økonomisk hjælp til tandbehandlingen. Dette skyldtes, at der alene forelå oplysninger om størrelsen af den månedlige kontanthjælp, men ingen oplysninger om eventuel formue eller dokumenterede oplysninger om borgerens (fremtidige) udgifter til husleje m.m.

Ankestyrelsen fandt, at den nødvendige økonomiske vurdering ikke var foretaget, da afslaget udelukkende var begrundet i borgerens rådighedsbeløb i den periode, hvor han var boligløs. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afslag var truffet den 26. februar 2003, og at borgeren ifølge oplysningerne fik bolig fra den 1. marts 2003.