Tilbagebetalingspligt for kontanthjælp - uforsvarlig økonomi udvist af ægtefælle

En mand søgte kontanthjælp, men fik afslag, da hans pensionist-hustru havde en formue på 185.000 kr. Hustruen forærede formuen til sine børn og børnebørn, hvorefter kommunen ydede kontanthjælp, men gjorde den tilbagebetalingspligtig.

Kommunen og det sociale nævn vurderede, at hustruens bortgivelse af formuen var uforsvarlig økonomi. Nævnet mente, at "modtageren" i Aktivloven § 93, stk. 1, nr. 1 også måtte omfatte ægtefællen, selv ved særeje, for at undgå at kommunen skulle indtræde i forsørgelsespligten efter Aktivloven § 2.

Ansøgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at hustruen ikke var modtager af hjælpen, og der derfor ikke var hjemmel til tilbagebetalingspligt. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om loven giver hjemmel til tilbagebetalingspligt ved ægtefælles uforsvarlige økonomi.

Ankestyrelsen afgjorde, at manden ikke skulle tilbagebetale den modtagne kontanthjælp.

Begrundelsen var, at Aktivloven § 93, stk. 1, nr. 1 kun giver hjemmel til at pålægge modtageren af hjælpen tilbagebetalingspligt ved uforsvarlig økonomi. Der var ikke tilstrækkelig hjemmel til at pålægge manden tilbagebetaling, da det var hans hustru, der havde bortgivet formuen.

Ankestyrelsen lagde vægt på lovens ordlyd og principper fra en Højesteretsdom (UfR 1996.1608), som fastslår, at ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt ikke medfører, at begge ægtefæller anses for modtagere af hjælpen.