Afslag på økonomisk hjælp til medicinudgifter fastholdt grundet tilstrækkeligt rådighedsbeløb

En borger søgte om fortsat økonomisk hjælp til dækning af medicinudgifter, efter at en tidligere bevilling var udløbet. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at borgeren selv var i stand til at afholde udgiften, idet ægtefællens indkomst var steget, og en søn var fyldt 18 år og dermed ikke længere skulle indgå i beregningen af familiens forsørgelsesgrundlag.

Det sociale nævn hjemviste sagen til kommunen, da nævnet vurderede, at borgeren ikke havde tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at afholde den månedlige medicinudgift på ca. 500 kr. Nævnet mente, at ægteparrets rådighedsbeløb på 8.077 kr. plus boligsikring ikke var tilstrækkeligt til to voksne og to børn.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at borgeren havde økonomisk mulighed for at betale medicinudgiften. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare de økonomiske behov ved en families forsørgelse i sager om økonomisk hjælp til medicin.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at ansøgeren ikke havde ret til økonomisk hjælp til medicinudgifter. Dette betød, at kommunens oprindelige afslag var gældende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde foretaget et konkret og individuelt skøn, hvor alle relevante kriterier var inddraget, og der ikke var taget uvedkommende hensyn. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens skøn hverken var ulovligt eller urimeligt.

Det blev bemærket, at det ikke var tilstrækkeligt for nævnet at hjemvise sagen blot fordi de var uenige i kommunens skøn, når kommunens skøn ikke var behæftet med retlige fejl. Nævnet havde heller ikke givet retningslinjer for en fornyet vurdering, hvilket er en forudsætning for hjemvisning, når der er tale om en skønsmæssig afgørelse. Kommunens afgørelse var truffet i henhold til Aktivloven § 82, og nævnets hjemvisning var ikke i overensstemmelse med Retssikkerhedsloven § 69.