Bistandstillæg og vurdering af enkeltudgifter

En borger ansøgte om økonomisk hjælp til udgifter til tandbehandling og et rekreationsophold. Både kommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgeren selv havde mulighed for at afholde udgifterne. Ved beregningen af borgerens økonomiske råderum indgik borgerens hustrus bistandstillæg som en indtægt. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om denne praksis var i overensstemmelse med tidligere principafgørelser, specifikt SM A-14-01 og SM A-15-01.

Ankestyrelsen afgjorde, at borgerens hustrus bistandstillæg ikke skulle medregnes ved vurderingen af, om borgeren selv var i stand til at afholde udgifterne til tandbehandling og rekreationsophold. Begrundelsen var, at bistandstillægget er tiltænkt at dække hustruens personlige behov som følge af hendes invaliditet, og de ansøgte udgifter vedrørte ikke hustruens personlige behov. Ankestyrelsen præciserede, at bistandstillægget ikke generelt kan holdes uden for indtægtsvurderingen, men at det beror på en konkret vurdering, om den udgift, der søges hjælp til, har sammenhæng med de forhold, der har begrundet tillægget. Dette er i tråd med tidligere praksis, herunder SM P-2-96, SM A-14-01 og SM A-15-01. Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.