Hjemvisning af sag om hjælp til briller grundet mangelfuld sagsoplysning

En borger ansøgte om hjælp til nye briller grundet en øjenoperation og presset økonomi. Borgerens optiker fremsendte et overslag på 1.896 kr. for et specifikt brillestel i titanium med farveskiftende glas, som var nødvendigt grundet borgerens helbredsmæssige forhold.

Kommunen indhentede dog en pris på 998 kr. for et andet titaniumstel og bevilgede kun dette beløb til stellet, udover 4.768 kr. til glas. Optikeren beklagede efterfølgende den lavere prisoplysning, da den kun gjaldt få modeller, og bekræftede, at det ansøgte stel var nødvendigt for borgeren på grund af tidligere kemoterapi, svage næseben og ansigtsstruktur, som krævede et let og superfjedrende stel, der ikke trykkede.

Borgeren klagede over kommunens afgørelse og sagsbehandling, herunder at kommunen havde indhentet anonyme oplysninger fra en medarbejder hos optikeren, der ikke kendte borgeren. Kommunen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at der ikke forelå lægelige oplysninger, der underbyggede behovet for et særligt stel. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om kommunen burde have undersøgt borgerens helbredsmæssige forhold nærmere.

Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse om hjælp til køb af brillestellet. Både kommunens og det sociale nævns afgørelser blev anset for ugyldige på grund af væsentlige mangler i sagsbehandlingen, som måtte antages at have haft betydning for afgørelserne.

Begrundelse for afgørelsen

• Utilstrækkelig sagsoplysning: Kommunen havde bevilget hjælp til et billigere brillestel uden at undersøge, om dette tilgodeså borgerens helbredsmæssige problemer med at bære briller. Dette er i strid med princippet om, at kommunen skal afklare, hvorvidt en behandling er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, jf. Aktivloven § 82. En henvisning til en billigere behandling forudsætter en forudgående undersøgelse af ansøgeren.
• Manglende afklaring af bevismæssige uklarheder: Det sociale nævn havde ikke tilstrækkeligt vurderet optikerens udtalelser og de ændringer, der skete undervejs. Ankestyrelsen understregede, at pligten til at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen også omfatter en pligt til at afklare eventuelle bevismæssige uklarheder.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at det på det sparsomme oplysningsgrundlag med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at udgiften på 1.896 kr. var nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Sagen blev derfor ophævet og hjemvist til kommunen til fornyet behandling.