Afslag på hjælp til alkoholbehandling på privat institution

En borger søgte i september 2007 om hjælp til Minnesota-behandling for alkoholmisbrug på en privat institution. Kommunen informerede borgeren om, at en redegørelse fra kommunens alkoholrådgivning var nødvendig for at behandle ansøgningen. Borgeren afviste dog at kontakte rådgivningen på grund af tidligere negative erfaringer og påbegyndte behandlingen privat dagen efter ansøgningen.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at den nødvendige udredning af borgerens forhold manglede. Det sociale nævn tiltrådte afgørelsen og lagde vægt på, at der ikke var dokumentation for, at mulighederne for behandling inden for det offentlige system var udtømt.

Borgeren klagede til Ankestyrelsen og beskrev et langvarigt misbrug med talrige forgæves behandlingsforsøg, herunder via kommunens alkoholrådgivning. Han fremhævede, at behandlingen var livsvigtig på ansøgningstidspunktet, og at den private behandling havde vist sig effektiv. Sagen blev behandlet principielt for at belyse praksis for hjælp til alkoholmisbrugsbehandling uden for det offentlige system efter Aktivloven § 82.

Ankestyrelsen afgjorde, at borgeren ikke havde ret til hjælp til behandling på den private institution.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen kun undtagelsesvis kan yde hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. En sådan hjælp kan kun ydes, hvis der ikke er tilstrækkelige behandlingsmuligheder inden for det offentlige system.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Der forelå ikke dokumentation for, at borgeren ikke kunne modtage den nødvendige behandling inden for det offentlige behandlingssystem.
• Borgeren var tidligere blevet rådgivet om, at en udredning og vurdering af hans behandlingsbehov i kommunens alkoholrådgivning var en forudsætning for, at kommunen kunne tage stilling til ansøgningen.

Ankestyrelsen kom dermed til samme resultat som det sociale nævn og stadfæstede kommunens afslag.