Afslag på kontanthjælp til gift ansøger, hvor ægtefællen ikke længere vil forsørge ansøgeren

En borger (NN) søgte om kontanthjælp, da hendes ægtefælle, som hun fortsat boede sammen med, meddelte, at han ikke længere ville forsørge hende. Ægteparret havde i flere år levet af ægtefællens førtidspension. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var sket en ændring i NNs forhold, der berettigede til kontanthjælp, og at parret havde indrettet sig efter ægtefællens pension.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte NN kontanthjælp. Nævnet mente, at NN ikke kunne forsørge sig selv, og at ægtefællen ikke opfyldte sin forsørgelsespligt. Nævnet henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse 36-12.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og anførte, at sagen ikke kunne sammenlignes med Principafgørelse 36-12, da ægteparret i den aktuelle sag fortsat boede sammen og ikke ønskede at ophæve samlivet. Kommunen mente, at Principafgørelse 37-12 var mere relevant, da den omhandlede et par, der havde indrettet sig på at leve af den ene ægtefælles pension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN ikke havde ret til kontanthjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at NN ikke havde været ude for en social begivenhed (ændringer i sine forhold), der berettigede til kontanthjælp. Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøger har været ude for sådanne ændringer, som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, og at disse ændringer medfører, at ansøger ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, jf. Aktivloven § 11, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• NN bor fortsat sammen med sin ægtefælle.
• Ægteparret har i flere år levet af ægtefællens pension.
• En flytning til en ny adresse i samme region eller ægtefællens blotte meddelelse om, at han ikke længere vil forsørge NN, anses ikke for en social begivenhed.
• NN har ikke søgt om separation eller skilsmisse, hvilket er afgørende, da den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller først ophører ved separation eller skilsmisse, jf. Aktivloven § 2, stk. 2.

Sagen adskiller sig fra Principafgørelse 36-12, hvor ægtefællen var flyttet, og der var søgt om separation. Ankestyrelsen henviste i stedet til Principafgørelse 37-12, som fastslår, at en borger ikke har ret til hjælp til forsørgelse, hvis ægteparret har indrettet sig på at leve af den ene ægtefælles pension, og der ikke er sket en ændring i forholdene.