A-kasses rådighedsvurdering er ikke en sanktion efter aktivloven

Sagen omhandler, hvorvidt en afgørelse fra en a-kasse om manglende rådighed kan betragtes som en sanktion i relation til aktivlovens § 91, nr. 3, hvilket ville medføre tilbagebetalingspligt af udbetalt kontanthjælp. Borgeren, NN, fik standset sine dagpenge af a-kassen, da hun ikke havde søgt et tilstrækkeligt antal stillinger og dermed ikke stod til rådighed.

As Kommune traf oprindeligt afgørelse om, at kontanthjælpen skulle tilbagebetales med henvisning til den nævnte bestemmelse. Kommunen mente, at a-kassens afgørelse var en sanktion.

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fastslog, at a-kassens afgørelse om manglende rådighed ikke var en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at der derfor ikke var hjemmel til at kræve kontanthjælpen tilbagebetalt. Nævnet henviste til, at den relevante bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007) ikke indeholder sanktionsbestemmelser.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de ønskede en principiel afklaring af, om begrebet "sanktion" i Aktivloven § 91, nr. 3 udelukkende omfatter egentlige sanktioner i medfør af specifikke bekendtgørelser om selvforskyldt ledighed eller sanktioner til a-kassemedlemmer, eller om det skulle fortolkes bredere, i lighed med sanktioner efter Aktivloven §§ 35-43.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Udvalget fastslog, at en a-kasses afgørelse om manglende rådighed ikke er en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• A-kassens standsning af dagpenge skyldtes, at NN ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge, fordi hun ikke stod til rådighed. Bestemmelserne om rådighed er ikke sanktionsbestemmelser.
• NN blev derfor ikke pålagt en sanktion, men opfyldte blot ikke betingelserne for dagpenge.
• Hjemlen til at fastsætte en tilbagebetalingsforpligtelse af udbetalt kontanthjælp efter Aktivloven § 91, nr. 3 forudsætter, at borgeren er omfattet af en egentlig sanktion i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed eller bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
• Eksempler på egentlige sanktioner, der ville medføre tilbagebetalingspligt, er udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter, som jobcentret har indkaldt til. I sådanne tilfælde er der tale om en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring.

Konklusionen er, at der ikke var hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling af NNs kontanthjælp, da a-kassens afgørelse om manglende rådighed ikke faldt ind under definitionen af en sanktion i Aktivloven § 91, nr. 3.