Ophør af løntilskud til fleksjob ved 67 år
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Folkepensionsalder, Løntilskud til fleksjob, Bortfald
Lovreferencer:
En borger, der var ansat i et fleksjob, fik meddelt af kommunen, at hans løntilskud ville ophøre den 31. oktober 2005, da han fyldte 67 år i samme måned. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at loven ikke udtrykkeligt fastslog, at løntilskuddet ophørte ved en bestemt alder. Han henviste desuden til, at hans gældende overenskomst tillod ansættelse til det fyldte 70. år, og at formålet med fleksjobreglerne var at fastholde flest mulige i arbejde.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om løntilskud til fleksjob kunne forlænges udover det 67. år.
Ankestyrelsen fandt, at løntilskud til fleksjob ophørte ved udgangen af den måned, hvor borgeren nåede folkepensionsalderen, som på daværende tidspunkt var 67 år.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:
- Ifølge Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69, stk. 2 finder reglerne om fleksjob anvendelse for personer under 65 år (67 år). Dette omfatter mulighed for ansættelse i fleksjob efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 eller støtte til fastholdelse i egen virksomhed efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75.
- Forarbejderne til bestemmelsen viste, at formålet med fleksjobreglerne var at sikre et forsørgelsesgrundlag for personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Når folkepensionsalderen var nået, var personen sikret et forsørgelsesgrundlag via folkepension.
- Den omstændighed, at borgerens overenskomst tillod fortsat ansættelse til det fyldte 70. år, kunne ikke tillægges betydning i forhold til lovens indhold om løntilskud.
Ankestyrelsen konkluderede, at der var tilstrækkelig hjemmel til, at løntilskuddet ophørte ved det 67. år, og at en forlængelse udover folkepensionsalderen ville kræve udtrykkelig lovhjemmel. Afgørelsen var dermed i overensstemmelse med kommunens og det sociale nævns afgørelse.
Lignende afgørelser