Principiel afklaring af kommunernes forpligtelse til at fastsætte retningslinjer for merudgiftsgodtgørelse

To borgere, begge i ressourceforløb, ansøgte om merudgiftsgodtgørelse. I den ene sag deltog borgeren i et "Kørekort"-forløb fra marts til august 2020, men fik afslag fra kommunen. Kommunens begrundelse henviste til egne retningslinjer, som blot angav, at der skulle foretages en individuel og konkret vurdering, uden yderligere specificering.

I den anden sag deltog borgeren i et job- og udviklingsforløb fra februar til maj 2020. Her afslog kommunen ansøgningen med henvisning til retningslinjer, der på forhånd udelukkede visse målgrupper, herunder borgeren, fra at modtage merudgiftsgodtgørelse. Begge kommuner undlod at give tilstrækkelig begrundelse for deres afgørelser eller henvise til de korrekte retsregler.

Ankestyrelsen hjemviste begge sager til fornyet behandling i kommunerne. Dette skete for at afklare omfanget af kommunernes forpligtelse til at fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse og betydningen af mangelfulde eller ulovlige retningslinjer.

Kommunale retningslinjer og begrundelseskrav

Ankestyrelsen fastslog principielt, at kommuner har pligt til at fastsætte og offentliggøre nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 176. Disse retningslinjer skal have et reelt indhold, der gør det muligt for borgerne at orientere sig om, hvad der lægges vægt på i vurderingen.

• I den første sag blev afgørelsen hjemvist, da kommunens retningslinjer var for vage og alene henviste til en "individuel og konkret vurdering". Dette forhindrede Ankestyrelsen i at efterprøve afgørelsen. Kommunen havde desuden ikke tilstrækkeligt begrundet afgørelsen med henvisning til retsregler eller hovedhensyn, jf. Forvaltningsloven § 24.
• I den anden sag blev afgørelsen kendt ugyldig og hjemvist, fordi kommunens retningslinjer ulovligt udelukkede målgrupper, der ellers er omfattet af Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6. Ankestyrelsen understregede, at kommunens skøn skal gælde for alle relevante målgrupper, og at retningslinjer ikke må indsnævre lovens personkreds.

Ankestyrelsens prøvelse og kommunens pligter

Ankestyrelsen understregede omfanget af sin prøvelse, jf. Retssikkerhedsloven § 69. Hvis kommunale kvalitetsstandarder eller retningslinjer anvendes i en konkret sag, kan klageinstansen efterprøve, om disse er i overensstemmelse med loven, jf. Principmeddelelse 82-12. Kommunerne blev også kritiseret for ikke at fremsende alle relevante akter til Ankestyrelsen, hvilket er i strid med Retssikkerhedsloven § 10.