Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte for et aktieselskab om støtte til unge landbrugere for støtteåret 2020. Klageren, der var direktør og tegningsberettiget i selskabet, oplyste at eje 50 % af kapitalandelene og 100 % af et holdingselskab, der ejede ansøgerselskabet. Klageren var ansvarlig for den daglige drift, men havde ingen stemmerettigheder i ansøgerselskabet, hvor den anden ejer havde 100 % af stemmerettighederne.
Landbrugsstyrelsen anmodede om dokumentation for klagerens bestemmende indflydelse, da det er en støttebetingelse, at den unge landbruger har bestemmende indflydelse, og at beslutninger ikke må kunne træffes mod den unges vilje. Styrelsen vurderede, at klageren ikke havde bestemmende indflydelse, da den anden ejer havde stemmemajoriteten. Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen om støtte til unge landbrugere, idet de fejlagtigt begrundede afslaget med, at klageren ikke var tegningsberettiget i ansøgerselskabet. Denne fejl blev senere erkendt af styrelsen, men de fastholdt, at klageren ikke havde den faktiske og langsigtede kontrol.
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at det var forkert, at vedkommende ikke var tegningsberettiget, da klageren var tegningsberettiget i fællesskab med bestyrelsesformanden ifølge selskabets vedtægter. Klageren henviste til Landbrugsstyrelsens egen vejledning, der angiver, at fælles tegningsret er tilstrækkelig. Klageren argumenterede for, at det afgørende var at have bestemmende indflydelse, enten alene eller sammen med andre landbrugere, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 55, stk. 1, nr. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på støtte til unge landbrugere. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om klagerens etablering som ung landbruger i ansøgerselskabet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet vurderede, at en fysisk person anses for etableret som driftsleder ved deltagelse i en juridisk person, når vedkommende opfylder betingelsen om faktisk og langsigtet kontrol. Dette indebærer kontrol over beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko, jf. Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a), og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b).
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over ansøgerselskabet. Dette skyldtes, at klageren ikke havde stemmerettigheder i selskabet, mens den anden ejer besad 100 % af stemmerettighederne. Dette betød, at beslutninger på generalforsamlingen kunne træffes enstemmigt af den anden ejer, og klagerens beslutninger kunne tilsidesættes. Nævnet henviste til EU-Kommissionens svar til Holland af 17. marts 2015, som understreger, at en ung landbrugers beslutninger ikke må kunne tilsidesættes af ikke-unge landbrugere. Selvom klageren var tegningsberettiget i fællesskab med bestyrelsesformanden, kunne den samlede bestyrelse tegne selskabet imod klagerens vilje, jf. selskabets vedtægter.
Nævnet konkluderede, at klageren ikke opfyldte betingelserne om faktisk og langsigtet kontrol i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b), og derfor ikke kunne anses for etableret som ung landbruger efter Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a). Det forhold, at Landbrugsstyrelsen oprindeligt havde begrundet afslaget med en faktuel fejl vedrørende klagerens tegningsret, ændrede ikke ved afgørelsens resultat, da den manglende faktiske og langsigtede kontrol var afgørende.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. november 2020 om grundbetaling, grøn støtte og afslag på ansøgning om støtte til unge landbrugere 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.
En landbruger ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for sin enkeltmandsvirksomhed, som var etableret 1. januar 2019. Landbrugsstyrelsen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var anset for etableret den 1. januar 2017 gennem sit medejerskab af et anpartsselskab. Ifølge styrelsen kan støtte kun gives til den første landbrugsvirksomhed, en landbruger etablerer.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at hans medejerskab i anpartsselskabet ikke udgjorde en reel etablering. Han fremhævede, at han ikke havde bestemmende indflydelse, ikke var tegningsberettiget og ikke fungerede som driftsleder i selskabet. Til støtte for dette fremlagde han dokumentation, der viste, at han ejede 40 % af anparterne, men kun rådede over 13,79 % af stemmerettighederne. En anden ejer havde den ultimative bestemmelsesret og vetoret i selskabet.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til sin praksis, hvor ejerskab af en del af et selskab typisk sidestilles med at have en "faktisk og varig kontrol". Styrelsen argumenterede for, at en medejer kan påvirke driften, f.eks. ved at trække penge ud af selskabet, og at driften derfor sker for den unges regning og risiko. Styrelsen udtrykte også bekymring for, at selskabskonstruktioner kunne udnyttes til at opnå uberettiget støtte.
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere for 2019, som Landbrugsstyrelsen af...
Læs mereEn landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Lan...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
