Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

En minkfarm blev af Fødevarestyrelsen sat under offentligt tilsyn den 4. november 2020, da den var beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 og indebar aflivning af minkbesætningen for at mindske risikoen for smittespredning og virusmutationer, der kunne påvirke folkesundheden. Fødevarestyrelsen begrundede zoneafstanden med vurderinger fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK).

Virksomheden påklagede afgørelsen den 18. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring, og at Fødevarestyrelsens strategi for aflivning ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Desuden mente klager, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da den medførte aflivning af raske mink uden tilstrækkelig faglig begrundelse for den valgte 7,8 km zone.

Fødevarestyrelsens svar og nye oplysninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at partshøringen var sket mundtligt og var tilstrækkelig i lyset af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen henviste til Lov om hold af dyr § 65, stk. 1 vedrørende adgang til ejendomme og anførte, at aflivningen var en nødvendig og proportional foranstaltning, da tidligere, mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning. Det blev fremhævet, at der ikke var andre effektive metoder som isolation eller vaccination.

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede om yderligere oplysninger, herunder den faglige baggrund for 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte notater fra DVK og Sundhedsstyrelsen. DVK's notat af 29. september 2020 angav en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede farme og vurderede, at afstandskriteriet var det mest valide. Senere notater fra DVK (2. og 14. oktober 2020) viste, at en model kun forklarede 60 % af variationen i smittespredning, og at medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farme var 1,7 km (0,88-2,27). Sundhedsstyrelsen bekræftede, at de iværksatte overvågnings- og testtiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. november 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnets prøvelse var begrænset til spørgsmålene om partshøringspligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Partshøring

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Det blev lagt vægt på, at partshøringen var sket telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket var nødvendigt i lyset af sagens hastende karakter. Nævnet vurderede, at oplysningerne om smitteudbrud inden for 7,8 km-zonen var tilgængelige og forståelige for klager, og at en udsættelse af afgørelsen ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag. Forvaltningsloven stiller ikke krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning.

Proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Dette skyldtes, at tidligere, mindre indgribende tiltag havde vist sig utilstrækkelige, og at der ikke var andre effektive metoder til at forhindre smittespredning fra mink til mennesker.

Nævnet inddrog DVK's notat af 29. september 2020, der angav en 5-95-percentil på 0,6-7,8 km for afstanden mellem smittede minkfarme. Selvom senere notater fra DVK viste en kortere medianafstand og en model, der kun forklarede 60 % af variationen, fandt nævnet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand på 7,8 km. Dette blev begrundet med den foreliggende risiko for folkesundheden og den særlige situation på tidspunktet for afgørelsen, herunder risikoen for, at COVID-19-smitte fra mink kunne påvirke udviklingen af flokimmunitet efter infektion og/eller vaccination hos mennesker.