Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Partshøring

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Det blev lagt vægt på, at partshøringen var sket telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket var nødvendigt i lyset af sagens hastende karakter. Nævnet vurderede, at oplysningerne om smitteudbrud inden for 7,8 km-zonen var tilgængelige og forståelige for klager, og at en udsættelse af afgørelsen ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag. Forvaltningsloven stiller ikke krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning.

Proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Dette skyldtes, at tidligere, mindre indgribende tiltag havde vist sig utilstrækkelige, og at der ikke var andre effektive metoder til at forhindre smittespredning fra mink til mennesker.

Nævnet inddrog DVK's notat af 29. september 2020, der angav en 5-95-percentil på 0,6-7,8 km for afstanden mellem smittede minkfarme. Selvom senere notater fra DVK viste en kortere medianafstand og en model, der kun forklarede 60 % af variationen, fandt nævnet, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand på 7,8 km. Dette blev begrundet med den foreliggende risiko for folkesundheden og den særlige situation på tidspunktet for afgørelsen, herunder risikoen for, at COVID-19-smitte fra mink kunne påvirke udviklingen af flokimmunitet efter infektion og/eller vaccination hos mennesker.

Minkavlere får ikke torterstatning

Retten i Glostrup har frifundet Fødevarestyrelsen, da minkavlerne påbegyndte aflivningen før det ulovlige påbud blev udstedt.

Fødevarestyrelsens begrundelse for afslag

Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.

Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.