Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Nye Oplysninger under Sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere dokumentation for fastsættelsen af 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen. DVK's notater af 29. september, 2. oktober og 14. oktober 2020 understregede behovet for hurtig intervention grundet minkenes potentiale som COVID-19 reservoir og risikoen for mutationer. DVK beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede farme og vurderede, at afstandskriteriet var det mest valide. Senere notater fra DVK (2. og 14. oktober) baseret på et større datagrundlag viste en medianafstand på 1,7 km (0,88-2,27) for ikke-smittede farme til nærmeste smittede farm, og 3,85 km (1,99-10,5) for smittede farme til nærmeste smittede farme. Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020 bekræftede, at de hidtidige overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om partshøringspligten og proportionalitetsprincippet.

Partshøringspligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til at partshøre i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Dette skyldtes, at klagers interesse i at udsætte afgørelsen måtte vige for væsentlige hensyn til offentlige interesser i at hindre smittespredning med COVID-19, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens forgæves forsøg på mundtlig partshøring og sagens hastende karakter. Det blev vurderet, at selv med forudgående partshøring ville klager sandsynligvis ikke have fremkommet med bemærkninger, der ville have ændret afgørelsens resultat.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for en nødvendig og egnet foranstaltning til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra b, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som dog ikke havde været tilstrækkelige. Det blev også fremhævet, at det ikke var muligt at isolere eller vaccinere mink mod COVID-19. De tilgængelige oplysninger fra Dansk Veterinær Konsortiums notat af 29. september 2020, der angav en 5-95-percentil på 0,6-7,8 km for afstand mellem smittede farme, understøttede valget af 7,8 km-zonen ud fra et forsigtighedsprincip. Selvom senere DVK-notater viste en lavere medianafstand, fandt nævnet, at dette ikke ændrede resultatet grundet forsigtighedsprincippet, risikoen for folkesundheden og den særlige situation på afgørelsestidspunktet. Nævnet henviste desuden til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020, der påpegede potentiel risiko for manglende flokimmunitet hos mennesker ved overførsel af smitte fra mink.