Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aalborg Kommune meddelte den 21. september 2020 en landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på en ejendom i landzone ved landsbyen Stae. Tilladelsen blev givet med henvisning til en samfundsmæssig interesse i at forbedre mobildækningen i området, hvilket var en del af ansøgerens licensforpligtelse. Ejendommen er beliggende inden for kystnærhedszonen.
En nabo klagede over afgørelsen med bekymring for værdiforringelse af ejendom, støjgener og mangler i naboorienteringen. Klageren mente desuden, at der fandtes bedre alternative placeringer for masten.
Aalborg Kommune vurderede, at masten ikke ville have en væsentlig negativ påvirkning på natur- og landskabsværdier. Kommunen lagde afgørende vægt på den samfundsmæssige interesse i forbedret mobildækning. Kommunen havde overvejet tre alternative placeringer foreslået af naboer, men afviste dem. To placeringer blev afvist, da de lå i det åbne land, og en tredje blev afvist på grund af usikre ejerforhold og manglende tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Planklagenævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af en væsentlig retlig mangel i sagsoplysningen.
Planklagenævnet anerkendte behovet for telemasten for at opfylde dækningskrav fra Energistyrelsen. Nævnet fandt det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort, at den valgte placering var den bedst mulige i henhold til de planlægningsmæssige principper. Den ansøgte placering var fritliggende og uden visuel tilknytning til eksisterende bebyggelse eller høje konstruktioner, hvilket forstærkede den landskabelige påvirkning.
Nævnet kritiserede kommunen for kun at have vurderet de alternative placeringer, som naboerne havde foreslået. Kommunen havde ikke selv, i samarbejde med ansøger, undersøgt andre potentielle placeringer, der var bedre integreret i landskabet, f.eks. i tilknytning til den bymæssige bebyggelse. Ifølge Planlovens § 35, stk. 1, skal der foretages en grundig afvejning af landskabelige hensyn.
Kommunen skal ved den fornyede behandling undersøge og vurdere alle relevante alternative placeringer for at sikre, at den valgte placering er den bedst mulige i forhold til både dækning og landskabelige hensyn. Nævnet påpegede desuden, at modstand fra en grundejer ikke i sig selv er en gyldig grund til at afvise en placering, da ekspropriation efter Masteloven kan overvejes.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.



Ringsted Kommune gav den 27. juni 2019 landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på en ejendom i landzone. Ejendommen, der har et areal på ca. 0,9 ha, ligger på A 1, 4100 Ringsted, og omfatter en erhvervsbygning på den østlige del. Den ansøgte masteplacering var i det sydvestlige hjørne af ejendommen, ca. 83 meter fra erhvervsbygningen og 2,5 meter fra skel. Området omkring ejendommen er præget af åbent marklandskab, men med spredt bebyggelse og eksisterende tekniske anlæg, herunder en husstandsmølle og andre master.
Ejendommen er beliggende i et jordbrugsområde ifølge kommuneplan 2017 for Ringsted Kommune. En landskabskarakteranalyse fra 2013 beskriver området som et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse og flere tværgående tekniske anlæg. Analysen anbefaler at undgå større tekniske anlæg i dette særligt karakteristiske delområde for at beskytte udsigtsmulighederne over Haraldsted tunneldal og Gyrstinge sø.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Kommuneplanens retningslinjer for telemaster fremhæver, at antenneudstyr primært skal placeres i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, skal nye master placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå, at de fremstår som fritstående elementer i landskabet. Der stilles også krav om koordinering på tværs af kommunegrænser og vilkår om deling af masten.
Et teleselskab ansøgte om tilladelsen med begrundelsen, at en ny mast var nødvendig for at opretholde og forbedre mobildækningen i området. Ansøgeren oplyste, at alternative placeringer på eksisterende master eller høje bygninger var undersøgt, men ikke fundet egnede. Den valgte placering blev fremhævet som værende i tilknytning til let industri og med eksisterende træbeplantning, der kunne skærme.
Kommunen besigtigede området og konstaterede, at det var kuperet med en del beplantning og eksisterende tekniske anlæg. Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, idet den vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag og kommuneplanens retningslinjer. Kommunen lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i digital infrastruktur og vurderede, at der ikke var tungtvejende landskabelige hensyn eller nabohensyn, der talte imod. Kommunen mente, at masten ikke ville have en væsentlig indvirkning på oplevelsen af Haraldsted tunneldal og Gyrstinge Sø, og at den ansøgte placering var den bedst mulige.
En beboer klagede på vegne af flere beboere over kommunens afgørelse. Klagen anførte navnlig:
Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennema...
Læs mere
Kolding Kommune meddelte den 31. januar 2013 tilladelse til opførelse af en 33 meter høj rørmast til mobilantenner og to...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune