Ophævelse af landzonetilladelse til telemast på grund af manglende undersøgelse af alternative placeringer

Aalborg Kommune meddelte den 21. september 2020 en landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på en ejendom i landzone ved landsbyen Stae. Tilladelsen blev givet med henvisning til en samfundsmæssig interesse i at forbedre mobildækningen i området, hvilket var en del af ansøgerens licensforpligtelse. Ejendommen er beliggende inden for kystnærhedszonen.

En nabo klagede over afgørelsen med bekymring for værdiforringelse af ejendom, støjgener og mangler i naboorienteringen. Klageren mente desuden, at der fandtes bedre alternative placeringer for masten.

Kommunens vurdering

Aalborg Kommune vurderede, at masten ikke ville have en væsentlig negativ påvirkning på natur- og landskabsværdier. Kommunen lagde afgørende vægt på den samfundsmæssige interesse i forbedret mobildækning. Kommunen havde overvejet tre alternative placeringer foreslået af naboer, men afviste dem. To placeringer blev afvist, da de lå i det åbne land, og en tredje blev afvist på grund af usikre ejerforhold og manglende tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Planklagenævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af en væsentlig retlig mangel i sagsoplysningen.

Utilstrækkelig undersøgelse af alternative placeringer

Planklagenævnet anerkendte behovet for telemasten for at opfylde dækningskrav fra Energistyrelsen. Nævnet fandt det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort, at den valgte placering var den bedst mulige i henhold til de planlægningsmæssige principper. Den ansøgte placering var fritliggende og uden visuel tilknytning til eksisterende bebyggelse eller høje konstruktioner, hvilket forstærkede den landskabelige påvirkning.

Nævnet kritiserede kommunen for kun at have vurderet de alternative placeringer, som naboerne havde foreslået. Kommunen havde ikke selv, i samarbejde med ansøger, undersøgt andre potentielle placeringer, der var bedre integreret i landskabet, f.eks. i tilknytning til den bymæssige bebyggelse. Ifølge Planlovens § 35, stk. 1, skal der foretages en grundig afvejning af landskabelige hensyn.

Kommunen skal ved den fornyede behandling undersøge og vurdere alle relevante alternative placeringer for at sikre, at den valgte placering er den bedst mulige i forhold til både dækning og landskabelige hensyn. Nævnet påpegede desuden, at modstand fra en grundejer ikke i sig selv er en gyldig grund til at afvise en placering, da ekspropriation efter Masteloven kan overvejes.