Udløb af placeringstilladelser til havbrug – afvisning af klage om berettiget forventning og myndighedspassivitet

Sagen omhandler tre havbrug, [V1], [V2] og [V3], hvis placeringstilladelser ifølge Miljøstyrelsen udløb den 31. december 2004. Miljøstyrelsen traf den 2. oktober 2020 afgørelse om, at driften af havbrugene på de pågældende lokaliteter var ulovlig, men at driften kunne fortsætte, indtil nye ansøgninger om placeringstilladelser var færdigbehandlet.

Klagernes anbringender

Havbrugenes ejere klagede over afgørelserne og anførte flere centrale punkter:

• Berettiget forventning: De mente, at tilladelserne måtte anses for stiltiende forlænget på ubestemt tid på grund af myndighedernes passivitet og kontinuerlige accept af driften. Dette skulle have skabt en berettiget forventning om, at tilladelserne fortsat var gyldige.
• Mangelfuld sagsbehandling: Klagerne henviste til en undersøgelse fra Kammeradvokaten, som dokumenterede mangelfuld administration af placeringstilladelser før 2018. De argumenterede for, at den deraf følgende bevisusikkerhed skulle komme myndigheden til skade, ikke dem.
• Tab af adgang til lovliggørelse: De hævdede, at myndighedernes ret til at kræve lovliggørelse var fortabt på grund af den manglende sagsbehandling i perioden 2004-2018.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen baserede sine afgørelser på, at de oprindelige tilladelser fra 1997 og 2003 eksplicit angav en udløbsdato den 31. december 2004. Styrelsen anerkendte, at der havde været et komplekst sagsforløb, men fandt ingen dokumentation for en forlængelse af placeringstilladelserne. Tværtimod viste sagens akter, at både virksomhederne og myndighederne var bevidste om de manglende tilladelser og arbejdede på en løsning. Styrelsen vurderede derfor, at driften var ulovlig i henhold til Fiskeriloven § 66, stk. 1, og at forholdene skulle lovliggøres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagerne og stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelser. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt klagerne havde en berettiget forventning om, at placeringstilladelserne fortsat var gyldige.

Nævnets vurdering af berettiget forventning

Nævnet fandt, at placeringstilladelserne utvetydigt var udløbet den 31. december 2004, som det klart fremgik af tilladelsernes ordlyd. Der var ingen omstændigheder i sagsforløbet, der kunne give klagerne et retskrav på at fortsætte driften efter denne dato. At Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed tillod driften at fortsætte midlertidigt, mens nye ansøgninger blev behandlet, ændrede ikke ved, at de oprindelige tilladelser var bortfaldet.

Myndighedspassivitet