Afslag på landzonetilladelse til ændring af bolig til værksted fastholdt

Lejre Kommune afslog den 12. oktober 2020 en ansøgning om landzonetilladelse til ændring af en bolig til et privat værksted og varslede påbud om lovliggørelse af forholdene på ejendommen A1, Roskilde. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommens baggrund og anvendelse

Ejendommen, der er 1.131 m2, ligger i landzone i det åbne land og er udpeget som økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Lejre Kommune. På ejendommen findes et enfamiliehus fra 1956 på 92 m2 og en nyere bygning fra 2018 på ca. 113 m2.

Ejendommen blev i 2016 udstykket fra en kommunalt ejet matrikel, der var omfattet af en lokalplan for offentlige formål (skole). Klageren erhvervede ejendommen i august 2017.

Byggetilladelse og manglende etablering af glasgennemgang

I 2018 ansøgte klageren om byggetilladelse til en tilbygning på 113 m2, der skulle forbindes med den eksisterende bolig via en 9 m2 glasgennemgang. Kommunen gav byggetilladelse, idet de vurderede, at glasgennemgangen ville sikre, at der fortsat var tale om én samlet bolig, og at landzonetilladelse derfor ikke var nødvendig.

I 2019 opførte klageren tilbygningen, men uden at etablere den planlagte glasgennemgang, hvilket resulterede i to fritliggende bygninger på ejendommen.

Ansøgning om ændret anvendelse

I juni 2020 ansøgte klageren om landzonetilladelse til at ændre den eksisterende boligs status til privat værksted, da den var i dårlig stand. Klageren ønskede samtidig, at den nye bygning blev registreret som bolig og oplyste, at glasgennemgangen ikke ønskedes etableret. Planklagenævnet betragtede dette som en ansøgning om ændret anvendelse af den eksisterende bolig til værksted/udhus og dermed en indirekte ansøgning om landzonetilladelse til en ny bolig på ejendommen.

Kommunens afslag og varsel om påbud

Lejre Kommune afslog ansøgningen den 12. oktober 2020. Begrundelsen var, at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Kommunen fremhævede, at en ændring af den gamle bolig til værksted ville give klageren ret til at ændre anvendelsen tilbage til bolig, jf. Planloven § 37, stk. 2. Kommunen lagde vægt på, at den oprindelige byggetilladelse var betinget af glasgennemgangen. Da denne ikke var etableret, varslede kommunen påbud om lovliggørelse af forholdene. Klageren fik to muligheder for lovliggørelse:

• Etablering af glasgennemgangen fra 2018, så der er én bolig på ejendommen.
• Ansøgning om en lovliggørende landzonetilladelse til den nye bolig, med vilkår om nedrivning af den eksisterende bolig.

Planklagenævnet bemærkede, at varslet om påbud ikke var en endelig afgørelse og derfor ikke kunne påklages til nævnet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lejre Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændring af bolig til værksted. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1.

Vurdering af undtagelser fra landzonetilladelse

Klageren anførte, at den nye bygning skulle sidestilles med en udvidelse inden for 500 m2 og dermed ikke krævede landzonetilladelse. Planklagenævnet vurderede dog, at den nye bygning ikke kunne anses for en tilbygning i planlovens forstand, da der ikke var etableret en gennemgang mellem bygningerne. Med to adskilte bygninger er der tale om opførelse af en ny bolig, og undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1 finder derfor ikke anvendelse. Forholdet kræver således landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse til værksted og ny bolig

Klageren ønskede at anvende den eksisterende bolig som privat værksted og ikke at opføre glasgennemgangen. Klageren tilbød at tinglyse en rådighedsbegrænsning for at forhindre, at værkstedet igen kunne ændres til bolig.

Planklagenævnet konstaterede, at den nye bygning var ulovligt opført, da den oprindelige byggetilladelse var betinget af etablering af glasgennemgangen. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvorvidt den nye bygning kunne anvendes som bolig, da kommunen ikke havde truffet en endelig afgørelse herom. Dette kræver en konkret ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til ibrugtagning af bygningen som bolig.

Vedrørende ændret anvendelse af den eksisterende bolig til privat værksted fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Nævnet lagde vægt på, at der ikke i planloven er bestemmelser, der giver en ansøger ret til at ændre en bolig til udhuslignende formål. En sådan ændring afhænger af en konkret vurdering inden for planlovens rammer. Nævnet bemærkede desuden, at et eventuelt tilladt værksted ville blive sidestillet med et udhus/skur og dermed ikke kunne tages i anvendelse som bolig igen uden tilladelse, da udhuse/skure ikke er omfattet af Planloven § 37, stk. 2. Nævnet henviste også til retten til at opføre et udhus på højst 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse, jf. Planloven § 36, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.