Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til yderligere udstykning i Vejle Kommune

Vejle Kommune traf den 5. oktober 2020 en afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 1007, Boligområde ved Søndervang, Grønborgparken, Give. Dispensationen vedrørte udstykning af grunde i A1, 7323 Give. En gruppe grundejere i området har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålet om kommunens hjemmel til at give dispensation i henhold til planloven.

Ejendommene og lokalplanen

De omhandlede ejendomme er beliggende i A1, 7323 Give, og er omfattet af lokalplan nr. 1007. Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til boligformål, specifikt fritliggende parcelhuse til helårsbeboelse, samt at overføre området fra landzone til byzone. Lokalplanens § 4 regulerer udstykning og fastsætter følgende:

• Udstykning skal ske i overensstemmelse med den vejledende udstykningsplan på kortbilag 2 (lokalplan nr. 1007, Boligområde ved Søndervang, Grønborgparken, Give).
• Yderligere udstykning må ikke finde sted, jf. lokalplanens § 4, stk. 2.
• Ingen grund må være mindre end 700 m² eller større end 2000 m², jf. lokalplanens § 4, stk. 3.

Ifølge kortbilag 2 er der mulighed for at udstykke 49 grunde.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til udstykning af yderligere 5 grunde. Kommunen vurderede, at det ansøgte overholdt mindstegrundstørrelsen på 700 m² og fulgte de overordnede principper i den vedhæftede udstykningsplan. Desuden vurderede kommunen, at ændringen ikke ville medføre en markant tæthed i bebyggelsen eller en betydelig stigning i trafik i forhold til det eksisterende.

Klagen og bemærkninger

Klageren indsendte klagen den 2. november 2020. Klageren anførte, at dispensationen ville medføre ekstra trafik, flere udkørsler og forværrede udsigtsforhold. Det blev også gjort gældende, at de yderligere grunde ville have en værdiforringende effekt på området og de eksisterende huse, samt at forudsætningerne for køb af grunde ville ændres. Kommunen har henvist til sin afgørelse af 5. oktober 2020 og er ikke kommet med yderligere bemærkninger til klagen. Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 26. november 2020.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Vejle Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 1007. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed, såsom øget trafik, forringede udsigtsforhold eller værdiforringelse, falder uden for nævnets kompetence.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at den udstykning, som kommunen havde truffet afgørelse om, ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Dette krævede derfor en dispensation i henhold til Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Klageren anførte, at dispensationen var i strid med principperne i lokalplanen, og at kommunen derfor ikke kunne give dispensation til yderligere udstykninger. Klageren mente, at en yderligere udstykning ville ændre områdets karakter fra åben-lav til tæt-lav bebyggelse.

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser, den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. De omfatter som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller placering som del af den planlagte struktur.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4, stk. 2, som forbyder yderligere udstykning, ikke er en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede, at bestemmelsen havde en sådan særlig betydning, at den måtte anses for en del af planens principper.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt på baggrund af ovenstående, at Vejle Kommune havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Vejle Kommunes afgørelse af 5. oktober 2020. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.