Klage over Hjørring Kommunes afgørelse om beplantning i overensstemmelse med lokalplan

Hjørring Kommune traf den 20. oktober 2020 afgørelse om, at beplantningen, i form af frugttræer og græs, samt adgangen hertil på et areal mellem ejendommene [A1] og [A2] i Hjørring, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 124.3 for Bagterp sydøst. Arealet er ejet af Hjørring Kommune og er i lokalplanens delområde 1B udlagt til afskærmende beplantning ifølge § 15.4 og kortbilag 4.

Kommunen vurderede, at lokalplanen ikke specificerer plantetyper eller omfang af beplantning, og at de plantede frugttræer med græs opfylder kravene til afskærmende beplantning. Vedrørende adgang fandt kommunen, at lokalplanen ikke regulerer dette, men at arealet som fællesareal skal være tilgængeligt for områdets beboere.

En nabo klagede over afgørelsen og anførte, at den eksisterende beplantning (buksbom, trampolin, ligusterhæk, hundehegn) ikke levede op til lokalplanens krav om afskærmende beplantning. Klageren mente desuden, at kommunens afgørelse var i strid med lokalplanens § 17.3 og at kommunen havde svigtet sin tilsynsforpligtelse ved at deponere myndighedsopgaven hos en grundejerforening.

Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18, eller om det kræver dispensation fra lokalplanens § 15.4. Nævnet præciserede, at det kun kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afgrænsede sin kompetence til kun at omfatte de forhold, som kommunens afgørelse specifikt vedrørte, og kunne derfor ikke behandle klagepunkter om hegn, trampolin, hække eller kommunens tilsynsforpligtelse, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Nævnet bemærkede, at kommunen fører tilsyn efter Planlovens § 51, stk. 1, men at nævnet ikke kan tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse af 20. oktober 2020. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at beplantningen og adgangen til arealet er i overensstemmelse med lokalplan nr. 124.3, fastholdes.

Vurdering af beplantningens overensstemmelse med lokalplanen

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 15.4 fastsætter, at arealer med beplantningssignatur på kort nr. 4 udlægges til afskærmende beplantninger. Nævnet bemærkede, at beplantningen på arealet hverken i bestemmelsen eller kortbilaget er angivet som bevaringsværdig, og det fremgår ikke, at den ikke må fældes/beskæres uden kommunens tilladelse. Derfor var det ikke i strid med lokalplanens § 15.4 at fælde/fjerne den oprindelige beplantning.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den nuværende beplantning, bestående af frugttræer og græs, kan karakteriseres som afskærmende beplantning i henhold til lokalplanen. Lokalplanen indeholder ingen definition eller fortolkningsbidrag til begrebet "afskærmende beplantning". Nævnet lagde vægt på, at træerne vil vokse og dermed øge afskærmningen over tid. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at beplantningen er i overensstemmelse med lokalplanens § 15.4 og derfor ikke kræver dispensation efter Planlovens § 19.

Vurdering af adgang til arealet

Klageren anførte, at hækplanter og hundehegn afskar adgang til arealet. Planklagenævnet konstaterede, at lokalplanens § 17.3 fastsætter, at grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer nævnt i § 15.4. Dog er det omhandlede areal ikke udlagt som fællesareal i konkrete bestemmelser eller på kortbilag 4, men alene til afskærmende beplantning. Lokalplanens § 15.4 regulerer således ikke anvendelsen af arealet eller adgangen hertil. Nævnet fandt derfor ikke, at adgangen til arealet er i strid med lokalplanen.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var krav om naboorientering i medfør af Planlovens § 20, da beplantningen og adgangsforholdene er umiddelbart tilladt og ikke kræver dispensation. Planlovens § 20 gælder kun, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.