Stadfæstelse af dispensation til udskiftning af rørmast inden for sø- og åbeskyttelseslinje

Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte den 6. oktober 2020 dispensation til udskiftning af en eksisterende 16 meter høj sirenemast med en ny 21 meter høj kombineret sirene- og mobilmast. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1 jf. § 16 og § 17, og vedrørte en placering inden for sø- og åbeskyttelseslinjen samt skovbyggelinjen på matr. nr. F Virum By, Virum.

Kommunen vurderede, at udskiftningen, da den skete på samme placering, ikke ville have væsentlig betydning for skoven og søen.

En nabo påklagede afgørelsen den 3. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at den nye mast ville have en negativ påvirkning på områdets landskabelige værdier, at kommunen burde overveje alternative placeringer, at masten ville være i strid med lokalplanen for området, og at masten med tilhørende udstyr ville skæmme udsigten fra klagers ejendom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om dispensation til udskiftning af rørmasten.

Begrundelse for afvisning

Nævnet begrundede afvisningen med, at klager ikke var klageberettiget i sagen. Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1 kan afgørelser efter lovens § 65, stk. 1, kun påklages af en specifik kreds af parter, som ikke inkluderer ejere af omkringliggende ejendomme. Nabohensyn og -interesser er ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

De klageberettigede parter er:

• Adressaten for afgørelsen
• Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• Offentlige myndigheder
• En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• Lokale foreninger og organisationer med væsentlig interesse i afgørelsen
• Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .