Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smittet farm

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrfarm under offentligt tilsyn. Baggrunden for afgørelsen var farmens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet minkbesætning. Afgørelsen, truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, jf. lovens Lov om hold af dyr § 66, stk. 5, medførte krav om aflivning af samtlige dyr i besætningen. Det blev også angivet, at mink fra besætningen ikke måtte pelses, og at der ikke måtte til- eller fraflyttes levende dyr. Klager oplyste, at besætningen bestod af ca. 3.600 mink. Fødevarestyrelsen havde telefonisk partshørt klager samme dag, som afgørelsen blev fremsendt.

Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020. Klagen anførte væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring, utilstrækkelig dokumentation for Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og en overtrædelse af proportionalitetsprincippet. Klager fremhævede, at den mundtlige partshøring skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser i en sag af så vidtgående økonomisk og personlig betydning. Klager udtrykte også uenighed i den valgte erstatningsmodel.

Fødevarestyrelsen bemærkede, at mundtlig partshøring var nødvendig grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen fastholdt, at aflivning af besætninger inden for 7,8 km-zonen var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smitten. Styrelsen henviste til, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning med COVID-19 i minkbesætninger, herunder til mennesker.

Baggrund for 7,8 km-zonen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere dokumentation for fastsættelsen af 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.

• Dansk Veterinær Konsortiums vurderinger:
  • DVK's notat af 29. september 2020 fremhævede behovet for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. Notatet vurderede, at risikoen for besætningssmitte var større tæt på smittede farme. Medianafstanden mellem smittede farme var 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km). DVK vurderede afstandskriteriet som det mest valide, trods usikkerhed.
  • Notater af 2. og 14. oktober 2020 fra DVK viste, at kort afstand til smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse var signifikante risikofaktorer for smitte. Analysen forklarede 60% af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farm var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede til nærmeste smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5).
• Sundhedsstyrelsens vurdering:
  • Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020 konkluderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme. Yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse af afgørelsen til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev truffet, hvilket var nødvendigt grundet sagens hastende karakter. Oplysningerne om smitteudbrud inden for 7,8 km-zonen var tilgængelige og forståelige for klager, og en udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 63. Formålet med Lov om hold af dyr § 1, stk. 1 er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed tilgodeses. Nævnet lagde vægt på, at tidligere mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige, og at der ikke var alternative metoder som isolation eller vaccination. Nævnet inddrog DVK's oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme og vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand i zonen. Selvom nyere data viste en lavere medianafstand, ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og risikoen for folkesundheden.