Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smittet farm

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse af afgørelsen til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Partshøringspligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev truffet, hvilket var nødvendigt grundet sagens hastende karakter. Oplysningerne om smitteudbrud inden for 7,8 km-zonen var tilgængelige og forståelige for klager, og en udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 63. Formålet med Lov om hold af dyr § 1, stk. 1 er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed tilgodeses. Nævnet lagde vægt på, at tidligere mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige, og at der ikke var alternative metoder som isolation eller vaccination. Nævnet inddrog DVK's oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme og vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand i zonen. Selvom nyere data viste en lavere medianafstand, ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og risikoen for folkesundheden.

Fødevarestyrelsens begrundelse for afslag

Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.

Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.