Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. oktober 2020 om at sætte en pelsdyrfarm under offentligt tilsyn. Baggrunden for afgørelsen var farmens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet minkbesætning. Afgørelsen, truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, jf. lovens Lov om hold af dyr § 66, stk. 5, medførte krav om aflivning af samtlige dyr i besætningen. Det blev også angivet, at mink fra besætningen ikke måtte pelses, og at der ikke måtte til- eller fraflyttes levende dyr. Klager oplyste, at besætningen bestod af ca. 3.600 mink. Fødevarestyrelsen havde telefonisk partshørt klager samme dag, som afgørelsen blev fremsendt.
Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020. Klagen anførte væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring, utilstrækkelig dokumentation for Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og en overtrædelse af proportionalitetsprincippet. Klager fremhævede, at den mundtlige partshøring skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser i en sag af så vidtgående økonomisk og personlig betydning. Klager udtrykte også uenighed i den valgte erstatningsmodel.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at mundtlig partshøring var nødvendig grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen fastholdt, at aflivning af besætninger inden for 7,8 km-zonen var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smitten. Styrelsen henviste til, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning med COVID-19 i minkbesætninger, herunder til mennesker.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om yderligere dokumentation for fastsættelsen af 7,8 km-zonen. Fødevarestyrelsen fremsendte en redegørelse og flere notater fra Dansk Veterinær Konsortium (DVK) og Sundhedsstyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 12. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Nævnet begrænsede sin prøvelse af afgørelsen til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, og burde have henvist til Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev truffet, hvilket var nødvendigt grundet sagens hastende karakter. Oplysningerne om smitteudbrud inden for 7,8 km-zonen var tilgængelige og forståelige for klager, og en udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen blev anset for nødvendig og egnet til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 63. Formålet med Lov om hold af dyr § 1, stk. 1 er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed tilgodeses. Nævnet lagde vægt på, at tidligere mindre indgribende tiltag ikke havde været tilstrækkelige, og at der ikke var alternative metoder som isolation eller vaccination. Nævnet inddrog DVK's oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme og vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at anvende den højest konstaterede afstand i zonen. Selvom nyere data viste en lavere medianafstand, ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og risikoen for folkesundheden.
Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om fremtidens minkproduktion og præsenterer nye blogindlæg om dyreetiske dilemmaer og dyrevelfærd.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. oktober 2020 opsættende virkning. Klagen var indgivet af en minkavler, hvis besætning var blevet konstateret smittet med COVID-19, hvilket førte til en afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen den 8. oktober 2020. Fødevarestyrelsen indbragte selv anmodningen om opsættende virkning for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter skulle tage stilling til spørgsmålet.
Klageren anmodede om opsættende virkning med den begrundelse, at Fødevarestyrelsens afgørelse ville medføre omfattende værditab og uoprettelig skade, ødelægge minkavlernes livsværk og et helt erhverv samt tilsidesætte dyrevelfærden.
Det Dyreetiske Råd har udgivet en udtalelse om fremtiden for tidligere cirkusdyr og skal nu undersøge dyrevelfærden for malkekvæg i bindestalde.
Det Dyreetiske Råd har sendt anbefalinger til fødevareministeren vedrørende regler for farlige hunde og udgivet nye blogindlæg om aktuelle dyreetiske spørgsmål.
Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.
Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mere
Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket...
Læs mere