Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning som følge af konstateret smitte med COVID-19. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.
Virksomheden, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020 med flere hovedpunkter:
Klager fremhævede, at den mundtlige partshøring via telefon var utilstrækkelig i lyset af afgørelsens vidtgående økonomiske og personlige konsekvenser, herunder aflivning uden mulighed for pelsning. Klager mente, at der burde have været mulighed for at søge rådgivning og undersøge grundlaget for afgørelsen. Derudover blev det anført, at der ikke var udleveret retssikkerhedsbrev, og at hjemmelsgrundlaget var forkert.
Klager bestred også det faglige belæg for aflivningsstrategien og udtrykte uenighed i forhold til den valgte erstatningsmodel, idet minkavlerne ikke fik behørig erstatning.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til MFKN den 17. november 2020 og bemærkede, at mundtlig partshøring er tilladt, hvis formålet opfyldes, og at tidsmæssige årsager gjorde skriftlig høring umulig grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen henviste til Lov om hold af dyr § 65, stk. 1 vedrørende adgang til ejendomme.
Styrelsen fastholdt, at aflivning af hele besætningen var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungest. Det blev fremhævet, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde inddæmme smitten, og at tidligere mindre indgribende foranstaltninger havde vist sig utilstrækkelige. Styrelsen anførte, at afgørelsen var truffet ud fra et forsigtighedshensyn, da der manglede tilstrækkelig viden om COVID-19-bekæmpelse og smittespredning mellem mennesker og mink, og at var overholdt. Spørgsmålet om erstatning ville blive behandlet særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen på [A1], 9300 Sæby. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet.
MFKN fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Selvom den korrekte hjemmel, Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, var anført, havde styrelsen ikke uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at påbyde aflivning af hele besætningen. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen giver styrelsen et skøn, som kræver en uddybende begrundelse for valget af reaktion. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden.
MFKN fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren blev partshørt telefonisk den 20. oktober 2020 om den påtænkte afgørelse og det faktiske grundlag, herunder det positive prøvesvar fra Statens Serum Institut. Det blev vurderet, at telefonisk partshøring var nødvendig grundet de konkrete omstændigheder og oplysningernes hastende karakter. Nævnet bemærkede, at forvaltningsloven ikke stiller krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning eller foretage yderligere undersøgelser af afgørelsesgrundlaget.
MFKN vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som ikke havde haft den ønskede virkning. Desuden blev det fremhævet, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning af COVID-19, herunder til mennesker. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering, især med henvisning til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020, der påpegede risikoen for manglende flokimmunitet ved overførsel til mennesker.
Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om fremtidens minkproduktion og præsenterer nye blogindlæg om dyreetiske dilemmaer og dyrevelfærd.

Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Baggrunden var, at besætningen var konstateret smittet med COVID-19. Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.
Fødevarestyrelsen afslog den 22. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med hensynet til folkesundheden, da COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Styrelsen henviste til sundhedsmyndighedernes vurdering af virusset som en væsentlig fare for folkesundheden og behovet for hurtig og effektiv intervention for at kontrollere smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet.
Det Dyreetiske Råd har udgivet en udtalelse om fremtiden for tidligere cirkusdyr og skal nu undersøge dyrevelfærden for malkekvæg i bindestalde.
Det Dyreetiske Råd har sendt anbefalinger til fødevareministeren vedrørende regler for farlige hunde og udgivet nye blogindlæg om aktuelle dyreetiske spørgsmål.
Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mere