Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen på [A1], 9300 Sæby. Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet.

Begrundelsespligten

MFKN fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Selvom den korrekte hjemmel, Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, var anført, havde styrelsen ikke uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at påbyde aflivning af hele besætningen. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen giver styrelsen et skøn, som kræver en uddybende begrundelse for valget af reaktion. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden.

Partshøringspligten

MFKN fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren blev partshørt telefonisk den 20. oktober 2020 om den påtænkte afgørelse og det faktiske grundlag, herunder det positive prøvesvar fra Statens Serum Institut. Det blev vurderet, at telefonisk partshøring var nødvendig grundet de konkrete omstændigheder og oplysningernes hastende karakter. Nævnet bemærkede, at forvaltningsloven ikke stiller krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning eller foretage yderligere undersøgelser af afgørelsesgrundlaget.

Proportionalitetsprincippet

MFKN vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som ikke havde haft den ønskede virkning. Desuden blev det fremhævet, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning af COVID-19, herunder til mennesker. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering, især med henvisning til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020, der påpegede risikoen for manglende flokimmunitet ved overførsel til mennesker.

Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.