Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning som følge af konstateret smitte med COVID-19. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.
Klageren, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 28. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen fokuserede på flere punkter.
Klageren anførte, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder mangler ved partshøring og begrundelse. Det blev fremhævet, at den mundtlige partshøring via telefon ikke var tilstrækkelig i lyset af afgørelsens vidtgående og byrdefulde karakter, som indebar aflivning af hele besætningen uden mulighed for pelsning.
Derudover bestred klageren effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at den ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren henviste til et notat fra Statens Serum Institut og forarbejderne til Lov om hold af dyr § 30 og argumenterede for, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63. Endelig udtrykte klageren uenighed i den valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. november 2020. Styrelsen bemærkede, at mundtlig partshøring er tilladt, hvis formålet opfyldes, og at Forvaltningsloven § 19 ikke stiller formkrav. Den telefoniske partshøring var nødvendig af tidsmæssige årsager grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden.
Styrelsen anførte desuden, at aflivning af den smittede besætning var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Det blev fremhævet, at mindre indgribende foranstaltninger tidligere havde vist sig utilstrækkelige, og at der ikke var mulighed for at isolere, vaccinere eller på anden måde undgå smittespredning. Styrelsen oplyste, at erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .
Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da de hovedhensyn bag skønsudøvelsen ikke var uddybet. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at den telefoniske partshøring var nødvendig under de konkrete omstændigheder, og at oplysningerne om COVID-19-smitteudbruddet var tilgængelige og forståelige for klageren. En udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag.
Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som ikke havde haft den ønskede virkning, og at der ikke var alternative foranstaltninger til at undgå smittespredning. Nævnet henviste til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme.
Det Dyreetiske Råd har udgivet en udtalelse om fremtiden for tidligere cirkusdyr og skal nu undersøge dyrevelfærden for malkekvæg i bindestalde.
Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Baggrunden var, at besætningen var konstateret smittet med COVID-19. Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.
Fødevarestyrelsen afslog den 22. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med hensynet til folkesundheden, da COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Styrelsen henviste til sundhedsmyndighedernes vurdering af virusset som en væsentlig fare for folkesundheden og behovet for hurtig og effektiv intervention for at kontrollere smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet.
Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om fremtidens minkproduktion og præsenterer nye blogindlæg om dyreetiske dilemmaer og dyrevelfærd.
En hobbybesætning med 20 høns og ænder i Tikøb ved Helsingør er ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aflivede fuglene tidligere i dag.
Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mereSagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om afslag på at tillægge en klage opsættende virkning. ...
Læs mere