Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fødevarestyrelsen traf den 20. oktober 2020 afgørelse om at sætte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbyde aflivning af samtlige dyr som følge af konstateret COVID-19 smitte. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.
Virksomheden påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 28. oktober 2020.
Klageren anførte primært, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse. Det blev fremhævet, at den mundtlige partshøring fandt sted telefonisk samme dag, som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser eller søge rådgivning.
Derudover bestred klageren effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63. Klageren udtrykte også uenighed i den valgte erstatningsmodel.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at mundtlig partshøring er tilladt, hvis formålet opfyldes, og at tidsmæssige årsager grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden gjorde skriftlig partshøring umulig. Styrelsen henviste til Forvaltningsloven § 19, som ikke stiller formkrav til partshøringen.
Styrelsen argumenterede for, at aflivning af den smittede besætning var en nødvendig og proportional foranstaltning, da mindre indgribende tiltag som overvågning og brug af værnemidler ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smitten. Det blev understreget, at der ikke var tilstrækkelig viden om bekæmpelse af COVID-19 i mink eller smittespredning mellem mennesker og mink, hvilket nødvendiggjorde et forsigtighedshensyn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen med fokus på begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i og , da styrelsen ikke havde uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at påbyde aflivning af hele besætningen. Dette skyldtes, at giver Fødevarestyrelsen et skøn til at sætte besætningen under offentligt tilsyn, hvilket kræver en uddybende begrundelse for valget af reaktion.
Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klageren var bekendt med det positive prøvesvar fra Statens Serum Institut, og manglen ikke havde påvirket klagerens forståelse af afgørelsen.
Nævnet konkluderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen, hvilket var nødvendigt grundet sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Det blev anført, at oplysningerne om COVID-19 smitteudbruddet var tilgængelige og forståelige for klageren, og at en udsættelse ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63.
Nævnet henviste til, at Fødevarestyrelsen forudgående havde forsøgt mindre indgribende tiltag uden tilstrækkelig virkning, og at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning af COVID-19 i minkbesætninger. Nævnet lagde vægt på den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som understøttede risikoen for manglende flokimmunitet hos mennesker ved overførsel af COVID-19 fra mink.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 20. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021.
Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Baggrunden var, at besætningen var konstateret smittet med COVID-19. Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.
Fødevarestyrelsen afslog den 22. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med hensynet til folkesundheden, da COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Styrelsen henviste til sundhedsmyndighedernes vurdering af virusset som en væsentlig fare for folkesundheden og behovet for hurtig og effektiv intervention for at kontrollere smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet.
Det Dyreetiske Råd har udgivet en udtalelse om fremtiden for tidligere cirkusdyr og skal nu undersøge dyrevelfærden for malkekvæg i bindestalde.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.
Sagen omhandler en klage fra en minkavler over Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 om at sætte virksomhed...
Læs mereSagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om afslag på at tillægge en klage opsættende virkning. ...
Læs mere