Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020, som pålagde en minkbesætning offentligt tilsyn og aflivning. Baggrunden for afgørelsen var besætningens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om hold af dyr § 30.
Klageren, virksomheden, påklagede afgørelsen den 3. november 2020. Klagen fokuserede primært på, at effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi ikke var dokumenteret, og at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet. Klageren efterspurgte dokumentation for indgrebets proportionalitet og ønskede svar på de sundhedsmæssige konsekvenser for mink, minkavlere og den omkringboende befolkning ved COVID-19 smitte og aflivning.
Klageren anførte en række synspunkter vedrørende erstatningsudmåling og oplevet urimelig behandling. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om antallet af mennesker reddet af aflivningsstrategien var proportionalt med konsekvenserne for minkavlerne. Klageren efterspurgte desuden en redegørelse for ansvaret bag strategien, zonens størrelse og den faglige begrundelse for dens fastsættelse. Det blev også anført, at der var sket forskelsbehandling mellem smittede og ikke-smittede minkfarme, og at smittede mink, der havde dannet antistoffer, ikke burde aflives. Klageren foreslog isolation af smittede farme som et alternativ.
Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af dyr i besætninger inden for 7,8 km-zonen var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Styrelsen anførte, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller iværksætte andre foranstaltninger for at undgå smittespredning med COVID-19. Mindre indgribende tiltag, såsom overvågning og brug af værnemidler, havde ikke været tilstrækkelige. Styrelsen bemærkede, at aflivningen skete ud fra et forsigtighedshensyn på grund af manglende viden om bekæmpelse af COVID-19 og smittespredning mellem mennesker og mink. Spørgsmålet om erstatning ville blive behandlet særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om materiale og en redegørelse for fastsættelsen af 7,8 km-zonen, som er fastsat i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.
Sundhedsstyrelsen redegjorde for implementeringen af tiltag til hindring af smittespredning. Selvom nogle tiltag var fuldt implementeret, var de vanskelige i praksis eller delvist implementeret. Styrelsen vurderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og fundet anledning til at prøve Fødevarestyrelsens afgørelse i forhold til begrundelsespligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 ikke opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen i henhold til Lov om hold af dyr § 30, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.
Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for en nødvendig og egnet foranstaltning til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer, i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2 og Lov om hold af dyr § 63.
Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som dog ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning. Det blev også fremhævet, at isolation eller vaccination af minkbesætninger ikke var muligt. Nævnet inddrog Dansk Veterinær Konsortiums notater, herunder medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme, og bemærkede, at zoneafstanden svarede til den højest konstaterede afstand. Nævnet vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation. Selvom Dansk Veterinær Konsortiums senere notater viste en kortere medianafstand (1,7 km), ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for folkesundheden, herunder risikoen for manglende flokimmunitet hos mennesker.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.

Retten i Glostrup har frifundet Fødevarestyrelsen, da minkavlerne påbegyndte aflivningen før det ulovlige påbud blev udstedt.


Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. oktober 2020 opsættende virkning. Klagen var indgivet af en minkavler, hvis besætning var blevet konstateret smittet med COVID-19, hvilket førte til en afgørelse om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen den 8. oktober 2020. Fødevarestyrelsen indbragte selv anmodningen om opsættende virkning for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter skulle tage stilling til spørgsmålet.
Klageren anmodede om opsættende virkning med den begrundelse, at Fødevarestyrelsens afgørelse ville medføre omfattende værditab og uoprettelig skade, ødelægge minkavlernes livsværk og et helt erhverv samt tilsidesætte dyrevelfærden.
Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om fremtidens minkproduktion og præsenterer nye blogindlæg om dyreetiske dilemmaer og dyrevelfærd.
Næsten hver anden kontrol i kvægstaldene udløser sanktioner, mens hver tredje grisestald fortsat dumper velfærdstjekket.
Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.
Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mere
Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket...
Læs mere