Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020, som pålagde en minkbesætning offentligt tilsyn og aflivning. Baggrunden for afgørelsen var besætningens geografiske placering inden for en radius af 7,8 km fra en COVID-19 smittet pelsdyrfarm. Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om hold af dyr § 30.

Klageren, virksomheden, påklagede afgørelsen den 3. november 2020. Klagen fokuserede primært på, at effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi ikke var dokumenteret, og at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet. Klageren efterspurgte dokumentation for indgrebets proportionalitet og ønskede svar på de sundhedsmæssige konsekvenser for mink, minkavlere og den omkringboende befolkning ved COVID-19 smitte og aflivning.

Klagerens synspunkter og spørgsmål

Klageren anførte en række synspunkter vedrørende erstatningsudmåling og oplevet urimelig behandling. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om antallet af mennesker reddet af aflivningsstrategien var proportionalt med konsekvenserne for minkavlerne. Klageren efterspurgte desuden en redegørelse for ansvaret bag strategien, zonens størrelse og den faglige begrundelse for dens fastsættelse. Det blev også anført, at der var sket forskelsbehandling mellem smittede og ikke-smittede minkfarme, og at smittede mink, der havde dannet antistoffer, ikke burde aflives. Klageren foreslog isolation af smittede farme som et alternativ.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af dyr i besætninger inden for 7,8 km-zonen var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Styrelsen anførte, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller iværksætte andre foranstaltninger for at undgå smittespredning med COVID-19. Mindre indgribende tiltag, såsom overvågning og brug af værnemidler, havde ikke været tilstrækkelige. Styrelsen bemærkede, at aflivningen skete ud fra et forsigtighedshensyn på grund af manglende viden om bekæmpelse af COVID-19 og smittespredning mellem mennesker og mink. Spørgsmålet om erstatning ville blive behandlet særskilt.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fødevarestyrelsen om materiale og en redegørelse for fastsættelsen af 7,8 km-zonen, som er fastsat i Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 15, stk. 1.

Dansk Veterinær Konsortiums (DVK) notater

• Notat af 29. september 2020: DVK vurderede, at der var behov for hurtig og effektiv intervention grundet minkbesætningers potentiale som COVID-19 reservoir. Overvågning og værnemiddelbrug havde ikke forhindret smitte. Risikoen for besætningssmitte var større tæt på smittede farme. DVK beregnede en medianafstand på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) mellem smittede farme. Det blev understreget, at der var stor usikkerhed grundet manglende erfaring med præventiv nedslagning og påvisning af risikofaktorer, men afstandskriteriet blev anset for det mest valide.
• Notat af 2. oktober 2020: En overlevelsesanalyse viste, at kort afstand til smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse var signifikant forbundet med øget smitterisiko. Analysen forklarede 60 % af variationen i datasættet. Medianafstanden fra ikke-smittede til nærmeste smittede farm var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede til nærmeste smittede farm var 3,85 km (1,99-10,5). DVK fandt ingen grund til at ændre tidligere vurderinger om usandsynlig smittespredning via vilde dyr eller fugle.
• Notat af 14. oktober 2020: Dette notat var i vidt omfang identisk med notatet af 2. oktober 2020, men præciserede medianafstanden for ikke-smittede til nærmeste smittede farm til 3,85 km (1,99-10,5) og for smittede til nærmeste smittede farm til 1,7 km (0,88-2,27).

Sundhedsstyrelsens status på initiativer af 24. september 2020

Sundhedsstyrelsen redegjorde for implementeringen af tiltag til hindring af smittespredning. Selvom nogle tiltag var fuldt implementeret, var de vanskelige i praksis eller delvist implementeret. Styrelsen vurderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og fundet anledning til at prøve Fødevarestyrelsens afgørelse i forhold til begrundelsespligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 ikke opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen i henhold til Lov om hold af dyr § 30, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for en nødvendig og egnet foranstaltning til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer, i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2 og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som dog ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning. Det blev også fremhævet, at isolation eller vaccination af minkbesætninger ikke var muligt. Nævnet inddrog Dansk Veterinær Konsortiums notater, herunder medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme, og bemærkede, at zoneafstanden svarede til den højest konstaterede afstand. Nævnet vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation. Selvom Dansk Veterinær Konsortiums senere notater viste en kortere medianafstand (1,7 km), ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for folkesundheden, herunder risikoen for manglende flokimmunitet hos mennesker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.