Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Sundhedsstyrelsens status på initiativer af 24. september 2020

Sundhedsstyrelsen redegjorde for implementeringen af tiltag til hindring af smittespredning. Selvom nogle tiltag var fuldt implementeret, var de vanskelige i praksis eller delvist implementeret. Styrelsen vurderede, at de implementerede overvågnings- og opsporingstiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme, og at yderligere tiltag var nødvendige for at opnå kontrol med smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og fundet anledning til at prøve Fødevarestyrelsens afgørelse i forhold til begrundelsespligten og proportionalitetsprincippet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 ikke opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke angav de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen i henhold til Lov om hold af dyr § 30, stk. 1. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet begrundelsen.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportionalitetsvurdering. Afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning blev anset for en nødvendig og egnet foranstaltning til at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer, i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1, Lov om hold af dyr § 30, stk. 2 og Lov om hold af dyr § 63.

Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som dog ikke havde været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning. Det blev også fremhævet, at isolation eller vaccination af minkbesætninger ikke var muligt. Nævnet inddrog Dansk Veterinær Konsortiums notater, herunder medianværdien på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km) for afstand mellem smittede farme, og bemærkede, at zoneafstanden svarede til den højest konstaterede afstand. Nævnet vurderede, at det ud fra et forsigtighedsprincip var proportionalt at tage udgangspunkt i den højest konstaterede afstand, især i lyset af risikoen for folkesundheden og den særlige situation. Selvom Dansk Veterinær Konsortiums senere notater viste en kortere medianafstand (1,7 km), ændrede dette ikke nævnets vurdering grundet forsigtighedsprincippet og den potentielle risiko for folkesundheden, herunder risikoen for manglende flokimmunitet hos mennesker.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 8. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm.

Fødevarestyrelsens begrundelse for afslag

Fødevarestyrelsen begrundede afslaget på opsættende virkning med hensynet til folkesundheden. Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Der blev henvist til en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccineeffektivitet samt danne humane smittekæder.

Styrelsen anførte, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Afgørelsen om aflivning var truffet ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelse af COVID-19-smitte mellem mennesker og mink, og da hidtidige inddæmningstiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Fødevarestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.