Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Halsnæs Kommune traf den 17. september 2020 afgørelse om, at oplagshøjden af gods på en ejendom i Hundested var i strid med gældende lokalplan og en tidligere dispensation. Kommunen udstedte et påbud om lovliggørelse af oplagshøjden. Adressaten klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært fortolkning af lokalplanbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper i forbindelse med kommunens påbud.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Halsnæs Kommunes afgørelse om lovliggørelse af oplagshøjden forbliver gældende.
Planklagenævnet fastslog, at det kun kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at vurdere klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom den visuelle lighed mellem oplag og bygninger, eller kommunens tilrettelæggelse af tilsynsopgaver, herunder fastsatte tidsfrister i påbuddet.
Nævnet vurderede, at oplagring af tømmer uden for det i lokalplanen angivne byggefelt og i en højde over 6 meter hverken var i overensstemmelse med lokalplanens § 4.4.1 eller den dispensation, der blev givet den 24. februar 2014. Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planloven § 19. Det blev understreget, at alle lokalplanbestemmelser skal overholdes, uanset om oplaget måtte være i overensstemmelse med andre bestemmelser i lokalplanens § 4.
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde opfyldt begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunens afgørelse var baseret på en fortolkning af lokalplanens § 4.4.1 og den tidligere dispensation, og der var ikke tale om et administrativt skøn, der krævede angivelse af hovedhensyn. Selvom kommunen burde have henvist til Planloven § 18 og Planloven § 51, ansås dette ikke for en væsentlig retlig mangel, der gjorde afgørelsen ugyldig.
Selvom kommunen ikke havde partshørt klageren om indholdet af alle de klager, der lå til grund for påbuddet, fandt Planklagenævnet, at den manglende partshøring ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel, der medførte afgørelsens ugyldighed. Nævnet lagde vægt på, at kommunen forud for påbuddet havde varslet om det påtænkte påbud og partshørt klageren om hovedindholdet af klagerne samt det retlige og faktiske grundlag. Klageren havde desuden haft mulighed for at kommentere på det faktiske grundlag og efterfølgende fået aktindsigt i klagerne under nævnets behandling af sagen. Dette sikrede, at klageren havde tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i overensstemmelse med .

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Odense Kommune udstedte den 22. april 2020 et påbud om nedtagning af en LED-reklameskærm, der var opsat på en ejendom i Odense C. Påbuddet blev givet, da skærmen blev anset for at være i strid med lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Brugeren af ejendommen klagede herefter til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 0-786, Skilte og facader. Ifølge lokalplanens § 8.4.2 er opsætning af "elektroniske lystavler, digitale storskærme, megavision skærme og lignende" ikke tilladt.
Kommunen konstaterede ved en besigtigelse, at en LED-reklameskærm på ca. 12 m² var opsat på bygningens gavl ud mod et lyskryds. Kommunen havde tidligere, den 22. januar 2019, varslet og partshørt ejeren og den tidligere ejer af skærmen, og den 5. februar 2019 blev der sendt et påbud. Efter et ejerskifte af skærmen sendte kommunen den 8. april 2020 en ny varsling og partshøring til den nye bruger af ejendommen. Da der ikke blev modtaget et høringssvar eller ansøgt om lovliggørende dispensation, udstedte kommunen det endelige påbud den 22. april 2020.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Kommunen vurderede, at skærmen var i strid med lokalplanens § 8.4.2 og ikke var af underordnet betydning på grund af dens størrelse og synlighed samt de skiftende reklamer, der skabte et "uroligt og uønsket udtryk". Påbuddet var baseret på Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.
Klageren anførte navnlig, at påbuddet var ugyldigt, da det ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om at fjerne et skur på 10 m², som en grundejer havde opført på en støjvold...
Læs mere
Ringkøbing-Skjern Kommune udstedte den 8. juli 2015 et påbud om lovliggørelse af en tagterrasse på ejendommen A 1 i Hvid...
Læs mere