Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Selvom den korrekte hjemmel, Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, var anført, manglede en uddybning af de hovedhensyn, der lå bag styrelsens skønsmæssige beslutning om at meddele påbud. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klageren var bekendt med det positive prøvesvar fra Statens Serum Institut, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen var sket telefonisk om det faktiske grundlag, herunder smitte med COVID-19. Det blev vurderet, at det under de konkrete omstændigheder var nødvendigt at partshøre telefonisk kort tid inden afgørelsen, og at en udsættelse ikke ville have ændret sagens faktiske grundlag. Nævnet bemærkede, at loven ikke kræver skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet fandt, at afgørelsen om offentligt tilsyn var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet henviste til det positive prøvesvar fra Statens Serum Institut og den epidemiologiske udredning, der viste, at COVID-19-smitte i mink kunne medføre potentiel risiko for manglende flokimmunitet hos mennesker. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af nødvendigheden af de iværksatte tiltag. Formålet med Lov om hold af dyr § 1, stk. 1 er at sikre ansvarligt hold af dyr med hensyn til fødevaresikkerhed og sundhed.

Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.