Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt vedrørende bebyggelses placering i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune meddelte den 24. september 2020 dispensation fra byplanvedtægt nr. 1, Kystområdet Blokhus, Hune, Rødhus, til placering af ny bebyggelse på ejendommen A1, 9480 Løkken. Klagen vedrører placeringen af et sommerhus og et anneks på ejendommen, som er omfattet af byplanvedtægten. Byplanvedtægtens § 6, stk. 8, fastsætter krav til bygningers orientering, typisk med gavlene mod vest og øst eller nord og syd, med mulighed for sognerådets tilladelse til anden orientering baseret på vejretning.

Klagerne, der ejer naboejendommen, har indbragt sagen for Planklagenævnet. De har anført, at dispensationen vil medføre værdiforringelse, udsigtsgener og indbliksgener. Planklagenævnet har dog kun kompetence til at behandle retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og har derfor ikke behandlet klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at ejendommens bebyggelsesmuligheder er stærkt begrænsede på grund af fredning og tinglyste vejarealer. Desuden vurderede kommunen, at sommerhuse i nærområdet ofte fraviger byplanvedtægtens orienteringskrav, og at det ansøgte byggeri kan indpasses uden at ændre områdets karakter. Kommunen undlod at foretage naboorientering, da den vurderede, at forholdet var af underordnet betydning.

Planklagenævnet har i sagen behandlet følgende spørgsmål:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planloven § 18, eller kræver dispensation fra byplanvedtægtens § 6, stk. 8.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. Planloven § 20.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afgørelse af 24. september 2020. Dette betyder, at kommunens dispensation til placering af ny bebyggelse på ejendommen A1, 9480 Løkken, opretholdes.

Fortolkning af byplanvedtægten og dispensationsbehov

Planklagenævnet vurderede, at byplanvedtægtens § 6, stk. 8, er en dispensationsbestemmelse. Bestemmelsen tillader som hovedregel opførelse af bygninger med gavlene mod vest/øst eller nord/syd, men giver kommunen mulighed for at dispensere fra dette krav. Da den ansøgte placering af sommerhusbebyggelsen afviger fra hovedreglen, krævede den dispensation efter Planloven § 19.

Kommunens mulighed for at dispensere

Nævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at dispensere til den ansøgte placering. Dette skyldes, at bygningerne kunne anses for orienteret efter en af vejene i området, selvom vejene har forskellige retninger. En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Overholdelse af officialprincippet

Klageren anførte, at kommunen ikke havde overholdt officialprincippet, da der ikke var foretaget besigtigelse af ejendommen. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens handling. Nævnet lagde vægt på, at tilstrækkelige oplysninger om ejendommens placering, udsyn og terræn kunne tilvejebringes via ansøgningsmateriale, situationsplan, kortmateriale og luftfotos. En kommune har ikke en generel pligt til at besigtige en ejendom i dispensationssager.

Naboorientering

Klageren gjorde gældende, at der skulle have været foretaget naboorientering. Efter Planloven § 20, stk. 1, skal der normalt orienteres om dispensationer. Dog gælder kravet om orientering ikke, hvis en forudgående orientering efter kommunens skøn er af underordnet betydning, jf. Planloven § 20, stk. 2. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klagerne var af underordnet betydning. Kommunen havde lagt vægt på, at bestemmelsen om kompasret orientering ikke håndhæves konsekvent i området, og at huset placeres lavt i terræn og forskudt i forhold til omkringliggende huse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.