Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet COVID-19

Nævnet begrænsede sin prøvelse til begrundelsespligten, partshøringspligten og proportionalitetsprincippet.

Begrundelsespligten

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da styrelsen ikke havde uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at påbyde aflivning. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da styrelsen havde henvist til prøvesvaret fra Statens Serum Institut, og manglen ikke havde påvirket klagerens forståelse af afgørelsen.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til at partshøre efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen blev truffet, hvilket var nødvendigt i lyset af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Nævnet bemærkede, at forvaltningsloven ikke stiller krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning eller foretage yderligere undersøgelser af afgørelsesgrundlaget.

Proportionalitetsprincippet

Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som ikke havde haft den nødvendige virkning, og at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning af COVID-19 i minkbesætninger. Nævnet henviste til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, der understøttede risikoen ved COVID-19-smitte i mink.

Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.