Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020, som satte en minkbesætning under offentligt tilsyn og påbød aflivning på grund af konstateret COVID-19 smitte. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.
Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 16. oktober 2020 med flere anbringender.
Klager anførte navnlig, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder mangler ved partshøring og begrundelse. Det blev fremhævet, at den mundtlige partshøring fandt sted telefonisk samme dag, som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser i en sag af så vidtgående og byrdefuld karakter. Klager mente, at der burde stilles store krav til partshøringen, og at Fødevarestyrelsen ikke havde dokumenteret korrekt partshøring, hvilket gjorde afgørelsen ugyldig.
Derudover bestred klager effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at der ikke var fagligt belæg herfor. Klager henviste til et notat fra Statens Serum Institut og forarbejderne til Lov om hold af dyr § 30. Det blev også anført, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63, da nødvendigheden af aflivning uden planlagt pelsning ikke var dokumenteret. Endelig udtrykte klager uenighed i den valgte erstatningsmodel under kompensationsordningen.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at en partshøring kan ske mundtligt, hvis formålet opfyldes, og at Forvaltningslovens § 19 ikke stiller formkrav. Styrelsen begrundede den telefoniske partshøring med afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen anførte, at den i medfør af Lov om hold af dyr § 65, stk. 1, har adgang til ejendomme uden retskendelse. Vedrørende aflivningen af hele besætningen anførte styrelsen, at det var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Styrelsen lagde vægt på, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning, og at tidligere mindre indgribende foranstaltninger ikke havde været tilstrækkelige. Aflivningen blev foretaget ud fra et forsigtighedshensyn på grund af manglende viden om COVID-19-bekæmpelse og smittespredning mellem mennesker og mink. Erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til følgende forhold:
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 vedrørende begrundelseskravet, da styrelsen ikke havde uddybet de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om at påbyde aflivning af hele besætningen. Dette skyldtes, at Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1, nr. 2 giver Fødevarestyrelsen et skøn til at sætte besætningen under offentligt tilsyn, hvilket kræver en uddybende begrundelse for valget af reaktion. Nævnet vurderede dog, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klagerens forståelse af afgørelsen ikke var påvirket, og styrelsen efterfølgende havde uddybet baggrunden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat pligten til at partshøre efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen på grund af sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Nævnet bemærkede, at loven ikke stiller krav om skriftlig partshøring eller mulighed for at søge rådgivning eller foretage yderligere undersøgelser af afgørelsesgrundlaget.
Nævnet fandt, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde iværksat mindre indgribende tiltag, som ikke havde haft den nødvendige virkning. Derudover henviste nævnet til Fødevarestyrelsens oplysninger om, at det ikke var muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning af COVID-19 i minkbesætninger, herunder til mennesker. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering, især med henvisning til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021.
Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Baggrunden var, at besætningen var konstateret smittet med COVID-19. Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.
Fødevarestyrelsen afslog den 22. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med hensynet til folkesundheden, da COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Styrelsen henviste til sundhedsmyndighedernes vurdering af virusset som en væsentlig fare for folkesundheden og behovet for hurtig og effektiv intervention for at kontrollere smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.
Sagen omhandler en klage fra en minkavler over Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 om at sætte virksomhed...
Læs mereSagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om afslag på at tillægge en klage opsættende virkning. ...
Læs mere