Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering, stuehus og garage i Højbjerg

Aarhus Kommune meddelte den 14. september 2020 landzonetilladelse til terrænregulering på matr.nr. F1, A1, 8270 Højbjerg. Kommunen afgjorde desuden, at opførelse af stuehus og garage ikke krævede landzonetilladelse, idet disse forhold var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8.

En nabo klagede over afgørelsen.

Ejendommen er beliggende i landzone med landbrugspligt og er i kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune udpeget som særligt bevaringsværdigt landskab og område med geologiske bevaringsværdier. Den er omfattet af kommuneplanramme nr. 1100004LA, der udlægger området til rekreativt område med anvendelse til bynært landskab, rekreative formål og jordbrugsformål.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at terrænreguleringen var i overensstemmelse med planlovens overordnede hensyn, og at det nye stuehus, der skulle opføres delvist på den eksisterende sokkel, ikke ville fremstå mere markant i landskabet.

Klageren anførte, at det nye stuehus på samlet 352 m² oversteg, hvad der måtte anses for erhvervsmæssigt nødvendigt, og at garagen krævede en helhedsvurdering uanset dens størrelse.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er undtaget fra landzonetilladelse.

Nævnet vurderede, at terrænregulering i landzone kun kræver landzonetilladelse, hvis anvendelsen af arealet ændres. Da den ansøgte terrænregulering skulle ske på det eksisterende stuehusareal for at klargøre til ny bebyggelse, og ikke medførte en ændret anvendelse, fandt nævnet, at terrænreguleringen var umiddelbart tilladt.

Planklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Terrænregulering

Planklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes landzonetilladelse til terrænregulering, da tilladelsen blev anset for ufornøden. Nævnet fandt, at terrænreguleringen ikke medførte en ændret anvendelse af arealet og derfor var umiddelbart tilladt efter landzonereglerne.

Stuehus

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen vedrørende stuehuset. Nævnet vurderede, at det ansøgte stuehus var erhvervsmæssigt nødvendigt i henhold til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, idet det tidligere stuehus nedrives før opførelse af det nye. Nævnet lagde vægt på, at selvom undtagelsesbestemmelsen i om til- og ombygning af stuehuse op til 500 m² ikke direkte gælder for nyopførelse, bør denne størrelsesgrænse indgå i vurderingen af, hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt. Da det ansøgte stuehus på 352 m² (inklusive kælder) var under 500 m², og da det placeres delvist inden for den eksisterende sokkel, krævede det ikke landzonetilladelse. Dette er i overensstemmelse med , som fastslår kravet om en passende beboelsesbygning på landbrugsejendomme.