Stadfæstelse af lovliggørende landzonetilladelse til tilbygning på fritidshus

Skanderborg Kommune meddelte den 25. august 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygning på 6,5 m² til et eksisterende fritidshus på matr.nr. F1, A2, 8660 Skanderborg. Afgørelsen blev påklaget af en nabo. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til planloven.

Ejendommen og dens omgivelser

Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter et fritidshus på 15,2 m², der oprindeligt blev opført med landzonetilladelse i 2006. Den omstridte tilbygning på 6,5 m² er ifølge kommunen etableret omkring 2010 og består af et toilet og et redskabsskur.

Området er udpeget med særlige landskabelige og naturbeskyttelsesinteresser, potentielle økologiske forbindelser og specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2016 for Skanderborg Kommune. Ejendommen ligger desuden inden for søbeskyttelseslinjen og delvist inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17. Kommunen har dispenseret fra søbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16. Ejendommen er også omfattet af fredningen Skaarup Vestermølle, hvor Fredningsnævnet har givet lovliggørende dispensation til tilbygningen. Der er registreret bilag IV-arter (odder) ca. 700 m nord for ejendommen.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav lovliggørende landzonetilladelse til tilbygningen, idet den vurderede, at udvidelsen til dels var sket i forbindelse med etablering af et toilet, hvilket var i overensstemmelse med nævnets praksis. Den resterende del af udvidelsen, et redskabsskur, blev anset for sædvanligt i forbindelse med et fritidshus, især da der ikke var andre udhuse på ejendommen. Kommunen lagde vægt på tilbygningens størrelse og udformning og vurderede, at den ikke visuelt ville ændre væsentligt på landskabet.

Klagen og Planklagenævnets kompetence

En nabo klagede over afgørelsen, idet det blev anført, at fritidshuset med tilbygningen blev for stort til, hvad området kunne bære.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Planklagenævnet bemærkede, at det alene forholder sig til lovliggørelsen af tilbygningen og ikke tidligere afgørelser eller spørgsmål om kommunens tilsyn, som henhører under Ankestyrelsen.

Landzoneregler og undtagelser

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til udstykning, ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser fra dette krav i Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt ingen af disse anvendelse i den konkrete sag, hvorfor den ansøgte tilbygning krævede landzonetilladelse.

Planklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til tilbygningen på 6,5 m² til fritidshuset. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at der var tale om en mindre udvidelse af et eksisterende fritidshus på 15,2 m². I sin vurdering lagde nævnet vægt på følgende:

• Udvidelsen på 6,5 m² er en mindre tilføjelse til et i forvejen lille fritidshus.
• Halvdelen af udvidelsen er sket i form af etablering af et toilet, hvilket er i overensstemmelse med nævnets praksis for mindre tilbygninger til badeværelser.
• Den resterende del af tilbygningen udgør et redskabsskur på ca. 3 m², hvilket anses for sædvanligt i forbindelse med et fritidshus, især da der ikke er andre udhuse på ejendommen.

Planklagenævnet fandt, at udvidelsen af fritidshuset ikke medfører en sådan påvirkning af landskabet, at der burde gives afslag på landzonetilladelsen. Nævnet vurderede, at tilbygningen ikke var i strid med de hensyn, som landzonebestemmelserne varetager, herunder de landskabelige hensyn.

Bortfald af tilladelse

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.