Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på ansøgning om tilladelse til fiskeri af hjerte-, trug- og blåmuslinger i Vadehavet med fartøjet E4 Ho Bugt. Ansøgningen blev oprindeligt indsendt den 30. august 2019, og Fiskeristyrelsen meddelte afslag den 8. november 2019. Efter en klage genoptog styrelsen sagen og fastholdt afslaget den 10. september 2020.
Fiskeristyrelsen begrundede afslaget med, at der ikke var fartøjstilladelsesandele (FTA) for hjerte- og trugmuslinger på fartøjet, hvilket er en betingelse for tilladelse, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 5, stk. 1. Selvom der var FTA for blåmuslinger, blev fiskeri i Vadehavet lukket i 2008 for at sikre fødegrundlaget for muslingespisende fugle, jf. Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 2, stk. 3 og Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 2, stk. 4.
Klageren påklagede afgørelsen den 24. september 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagerens argumenter vedrørende den nye rapport og de økonomiske, sundheds- og klimamæssige hensyn ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke var truffet beslutning om at genåbne fiskeriet i Vadehavet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 10. september 2020 om afslag på ansøgning om tilladelse til fiskeri af hjerte-, trug- og blåmuslinger i Vadehavet.
Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da den henviste til en forkert hjemmel (Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 5, stk. 1 i stedet for Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 8). Dog vurderede nævnet, at denne mangel ikke var konkret væsentlig, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet. Nævnet henviste til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.
Nævnet fandt, at afslaget på tilladelse til fiskeri af hjerte- og trugmuslinger var korrekt, da fartøjet ikke havde FTA for disse arter. Ifølge Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 8 er FTA en betingelse for udstedelse af en aktuel tilladelse.
Vedrørende blåmuslinger, hvor fartøjet havde FTA, konstaterede nævnet, at Fiskeristyrelsen i medfør af Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 2, stk. 3 kan forbyde fiskeri, selvom det er omfattet af FTA-reglerne. Nævnet vurderede, at styrelsen havde begrundet anvendelsen af bestemmelsen tilstrækkeligt med henvisning til sikring af fødegrundlaget for muslingespisende fugle. Derudover bemærkede nævnet, at bestemmelsen ikke kræver en bestandsvurdering eller miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med et forbud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden er nu åbnet, og der er udstedt tilladelser til 25 fartøjer.


Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.

Sagen omhandler en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra en flådestation. Klapning refererer til udledning...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op ...
Læs mere