Stadfæstelse af afslag på ansøgning om tilladelse til muslingefiskeri i Vadehavet

Begrundelseskrav efter forvaltningsloven

Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da den henviste til en forkert hjemmel (Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 5, stk. 1 i stedet for Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 8). Dog vurderede nævnet, at denne mangel ikke var konkret væsentlig, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og klagerens forståelse af afgørelsen ikke var forringet. Nævnet henviste til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Afslag på fiskeri af hjerte- og trugmuslinger

Nævnet fandt, at afslaget på tilladelse til fiskeri af hjerte- og trugmuslinger var korrekt, da fartøjet ikke havde FTA for disse arter. Ifølge Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 8 er FTA en betingelse for udstedelse af en aktuel tilladelse.

Afslag på fiskeri af blåmuslinger

Vedrørende blåmuslinger, hvor fartøjet havde FTA, konstaterede nævnet, at Fiskeristyrelsen i medfør af Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 2, stk. 3 kan forbyde fiskeri, selvom det er omfattet af FTA-reglerne. Nævnet vurderede, at styrelsen havde begrundet anvendelsen af bestemmelsen tilstrækkeligt med henvisning til sikring af fødegrundlaget for muslingespisende fugle. Derudover bemærkede nævnet, at bestemmelsen ikke kræver en bestandsvurdering eller miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med et forbud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Klagerens Argumenter

Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.

Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.

Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.

Fiskeristyrelsens Svar og Kammeradvokatens Undersøgelse

Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.

Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.