Afvisning af klage over påbud om tilslutning til spildevandsledning

Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes påbud af 30. september 2020 om tilslutning af spildevand til den offentlige spildevandsledning på en ejendom i et sommerhusområde. Påbuddet blev udstedt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 og varslet den 25. august 2020 med en frist for tilslutning til den 1. december 2020.

Klageren indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. september 2020. Klagen anførte, at ejendommen allerede havde et velfungerende nedsivningsanlæg tilsluttet den kommunale tømningsordning, og at der ikke havde været bemærkninger i tømningsrapporterne. Klageren fremhævede desuden, at ejendommens lave vandforbrug (61 m³ over syv år) gjorde tilslutningsomkostningerne på 38.000 kr. uforholdsmæssige og i strid med proportionalitetsprincippet. Endelig mente klageren, at kommunen og spildevandsselskabet ikke havde overholdt oplyste tidsfrister og aftaler.

Baggrund for påbuddet

Påbuddet fra Hjørring Kommune var baseret på Byrådets vedtagelse af Tillæg 1: 2016 – kloakering af sommerhusområder, som er et tillæg til Spildevandsplaner for tidligere Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå Kommuner. Området, hvor klagers sommerhus ligger, er i dette tillæg planlagt til kloakering. Kommunens afgørelse om påbuddet indeholdt en klagevejledning, der oplyste, at påbuddet ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Hjørring Kommunes påbud om tilslutning af spildevand. Afvisningen skyldtes manglende klageadgang til nævnet i sager af denne type.

Nævnets begrundelse for afvisning

Nævnet henviste til Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, som pålægger kommunalbestyrelsen at udarbejde en spildevandsplan, der fastlægger kloakeringsområder. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, meddeler kommunalbestyrelsen tilladelse til tilslutning til spildevandsanlæg. Desuden fastslår Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, at der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, og at kommunalbestyrelsen afgør tidspunktet for den fysiske tilslutning.

Spørgsmålet om, hvilke ejendomme der er omfattet af tilslutningspligten, afgøres af kommunalbestyrelsen gennem spildevandsplanlægningen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 32. Kommunalbestyrelsen har også kompetence til at afgøre, om en ejendom kan opnå hel eller delvis fritagelse for tilslutningspligten, hvilket er reguleret af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 16, stk. 1 og 2. Det fremgår af Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 16, stk. 3, at sådanne fritagelser skal indføres i spildevandsplanen.

Da spildevandsbekendtgørelsen ikke fastsætter særlige klageregler for § 16, finder Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 3, anvendelse. Denne paragraf fastslår, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det samme gælder afgørelser vedrørende tilslutningspligten efter Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

Konklusion og gebyr

Dette indebærer, at der ikke er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forhold til Hjørring Kommunes påbud om kloaktilslutning. Endelighedsbestemmelsen afskærer dog ikke det kommunale tilsyn fra at efterprøve afgørelsens lovlighed, jf. Kommunestyrelseslovens § 48.

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.