Manglende efterkommelse af påbud om kloaktilslutning

Sagen omhandler T2 og T1's manglende efterkommelse af et påbud fra X Kommune om kloaktilslutning af deres ejendom. Sagen har et længere forløb med flere påbud og politianmeldelser.

Sagens Forløb

Oprindeligt udstedte X Kommune et påbud om kloaktilslutning den 30. juni 2009. Dette påbud blev ikke efterkommet, og kommunen indgav politianmeldelse. Den 22. november 2012 trak X Kommune påbuddet tilbage, da der var tvivl om de tekniske muligheder for tilslutning. Anklagemyndigheden opgav herefter påtale mod T2 og T1 i henhold til Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2.

I 2015 fulgte X Kommune op på sagen, og den 1. september 2016 udstedte kommunen et nyt påbud om kloaktilslutning med frist til den 2. marts 2017. Dette påbud var baseret på den gældende spildevandsplan for X Kommune, "Spildevandsplan 2014-2020", og blev udstedt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4.

Parternes Påstande og Argumenter

T2 og T1 (tiltalte) påstod frifindelse, subsidiært formildelse, med følgende hovedargumenter:

• Ugyldigt påbud: De anførte, at påbuddet var ugyldigt, da tilslutning til den etablerede stikledning enten ikke var mulig eller ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger og nedsat funktionalitet. Stikledningen var ført over grundgrænsen og ind på grunden på en uhensigtsmæssig måde.
• Sagsbehandlingsfejl: De hævdede, at de ikke havde fået reel aktindsigt i kommunens sagsbehandling og afgørelse om tilslutningspligt, hvilket forhindrede reel partshøring. Dette var i strid med Forvaltningsloven § 9 b og Forvaltningsloven § 21, og medførte påbuddets ugyldighed.
• Ne bis in idem: De gjorde gældende, at en straffesag for overtrædelse af påbuddet fra 2016 var i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning, da påbuddet fra 2009 var identisk.
• Formildelse: Ved bødefastsættelsen skulle der tages højde for overtrædelsens grovhed, eventuel besparelse eller økonomisk vinding, samt deres personlige forhold og den forløbne tid.

Anklagemyndigheden påstod domfældelse og skærpelse med følgende hovedargumenter:

• Gyldigt påbud: Kommunen havde korrekt anvendt Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4, da stikledningen var ført til grundgrænsen, og der var etableret en rimelig tilslutningsmulighed. Højere omkostninger for grundejerne fritog ikke fra tilslutningspligten.
• Ingen sagsbehandlingsfejl: Der var ikke begået sagsbehandlingsfejl, der kunne tilsidesætte påbuddet. T2 og T1 var blevet partshørt tilstrækkeligt inden udstedelsen af påbuddet.
• Proportionalitet: Miljøbeskyttelseshensyn vejede tungere end grundejerens udgifter, så påbuddet var proportionalt.
• Ikke ne bis in idem: Påtaleopgivelsen i 2012 vedrørte en anden lovovertrædelse, og T2 og T1 kunne ikke have en berettiget forventning om, at de ikke senere ville blive meddelt et nyt påbud.
• Skærpelse: Bødeniveauet for førstegangstilfælde bør i almindelighed være 5.000 kr. ifølge forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven § 110, hvilket talte for en skærpelse af den idømte bøde på 2.500 kr., dog med hensyntagen til T2's lave indtægt. Tvangsbøderne burde også skærpes for at sikre gennemførelse af tilslutningspligten.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med ændringer vedrørende bødestraf og forfaldsdato for tvangsbøderne.

Skyldsspørgsmålet

Højesteret fandt, at der ikke var tale om dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem). Den tidligere påtaleopgivelse i 2012 vedrørte et påbud, der blev trukket tilbage på grund af tvivl om tekniske tilslutningsmuligheder. Det nye påbud fra 2016 var baseret på en ny spildevandsplan og etablerede tilslutningsmuligheder, hvilket udgjorde en ny lovovertrædelse.

Retten fastslog, at kommunens påbud af 1. september 2016 var gyldigt. Stikledningen var ført frem til grundgrænsen i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4, og der var etableret en rimelig tilslutningsmulighed. Mindre afvigelser i placering eller dybde ændrede ikke på tilslutningspligten eller proportionalitetsprincippet.

Der blev ikke fundet grundlag for at antage, at T2 og T1 var blevet nægtet aktindsigt i relevante oplysninger eller at der var begået sagsbehandlingsfejl, der kunne ugyldiggøre påbuddet.

Strafudmåling og tvangsbøder

• T1's bøde: Forhøjet fra 2.500 kr. til 5.000 kr. Højesteret henviste til forarbejderne til Miljøbeskyttelsesloven § 110, der angiver et bødeniveau på minimum 5.000 kr. for førstegangstilfælde.
• T2's bøde: Fastholdt på 2.500 kr. med henvisning til hendes lave indtægt.
• Tvangsbøder: Landsrettens fastsatte tvangsbøder blev fastholdt, men forfaldsdatoen blev ændret til første gang den 1. april 2020.

T2 og T1 skulle solidarisk betale sagens omkostninger for Højesteret.