Planklagenævnet ophæver dispensation til vej etableret i strid med lokalplan grundet manglende begrundelse

Sagen vedrører Læsø Kommunes afgørelse af 1. september 2025, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 1.01 til etablering af en vej på ejendommen [A1], som anvendes til kongreshotel og restaurationsvirksomhed. Vejen var allerede etableret og i strid med lokalplanens § 6.3, der fastsætter, at ubebyggede arealer kun må anvendes som parkeringsplads, legeplads, gårdsplads og have. Kommunen havde i den forbindelse anerkendt, at sagsbehandlingen havde været mangelfuld og fejlbehæftet.

Klagerens Partsstatus og Gener

En nabo klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at dispensationen var ufuldstændigt begrundet. Klageren påpegede, at vejen medførte store gener, da den regelmæssigt bruges af lastbiler til vareindlevering til hotellet, hvilket skaber trafik og direkte indkig i klagerens have.

Planklagenævnet fandt, at klageren havde partsstatus i sagen, da vejen er placeret kun ca. 6 m fra skel til klagerens ejendom og medfører væsentlige og individuelle gener i form af regelmæssig lastbilstrafik og indbliksgener. Da afgørelsen ikke gav klageren medhold, skulle den indeholde en begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22.

Kommunens Problematiske Vurdering

Kommunen anførte i afgørelsen, at en dispensation til etablering af vejen var "problematisk" efter en nærmere gennemgang af lokalplanens principper og formål, men afgjorde alligevel at dispensere uden at angive de bærende hensyn bag beslutningen. Nævnet havde kompetence til at behandle sagen, da den vedrørte retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet ophævede Læsø Kommunes afgørelse af 1. september 2025 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Mangelfuld Begrundelse

Nævnet fastslog, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1 ikke var opfyldt. Kommunen havde i sin afgørelse alene anført, at udvalget havde besluttet at give dispensation, men det fremgik ikke, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for den skønsmæssige vurdering.

Kommunen havde desuden undladt at tage endeligt stilling til, om dispensationen var i strid med lokalplanens principper, selvom kommunen selv havde vurderet, at dispensationen var "problematisk".

Krav til Fornyet Behandling

Planklagenævnet pålagde kommunen ved den fornyede behandling at: