Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Egedal Kommune meddelte den 28. juli 2020 afslag på aktindsigt i et mødereferat fra et internt møde. Mødet vedrørte en sag om dispensation fra en lokalplan. Klageren påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen den 21. august 2020, som videresendte klagen til Planklagenævnet den 25. september 2020.
Klageren anførte, at kommunen ikke havde udleveret alt efterspurgt materiale, specifikt et referat fra et internt møde, som klageren mente var afholdt umiddelbart efter et møde mellem kommunen og en skole. Klageren ønskede også oplyst, hvem der havde truffet beslutning om, at sagen om dispensation og landzonetilladelse skulle til politisk behandling.
Klageren anmodede den 21. juli 2020 om aktindsigt i referater fra møder mellem skolen og Egedal Kommune afholdt den 9. juni 2020, den 19. juni 2020 og den 28. april 2020. Derudover anmodede klageren om aktindsigt i et referat fra et internt kommunalt møde, der angiveligt fandt sted umiddelbart efter mødet mellem kommunen og skolen.
Egedal Kommune meddelte den 28. juli 2020 fuld aktindsigt i referater fra møderne den 28. april 2020, 9. juni 2020 og 18. juni 2020. Kommunen oplyste, at de ikke var i besiddelse af yderligere skriftligt materiale vedrørende de pågældende møder og behandlede anmodningen efter Offentlighedsloven. Kommunen udleverede et punktreferat fra et møde den 9. juni 2020, som også var fremsendt til skolen den 18. juni 2020.
Klageren fulgte op den 28. juli, 3. august og 7. august 2020 med spørgsmål om kommunens notatpligt og præciserede, at anmodningen gjaldt et referat fra et internt møde, hvor beslutningen om politisk behandling af sagen blev truffet. Kommunen svarede den 3. august 2020, at der ikke var lavet yderligere referater, og at der ikke var truffet beslutninger omfattet af Offentlighedsloven § 13 ved de pågældende møder. Kommunen oplyste desuden, at der ikke havde været afholdt et internt møde umiddelbart efter mødet den 28. april 2020, og at de derfor ikke var i besiddelse af det ønskede referat.
Den 26. og 27. august 2020 fastholdt Egedal Kommune afgørelsen. Kommunen anførte, at en beslutning om at forelægge en sag politisk er et "sagsledende skridt" og ikke en afgørelse, hvorfor der ikke gælder notat- og journalpligt. Kommunen bemærkede, at administrationen ofte har løbende intern faglig sparring, som ikke nødvendigvis dokumenteres, før sager præsenteres politisk.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 28. juli 2020 om aktindsigt i et internt mødereferat. Dette betød, at kommunens afgørelse blev stadfæstet.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen. Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigtsbegæringen vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Tilsvarende følger af Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da klagerens anmodning om aktindsigt vedrørte en sag om dispensation fra en lokalplan, som falder under Planklagenævnets klagekompetence efter Planloven § 58, kunne nævnet behandle klagen.
Nævnet bemærkede, at retten til aktindsigt kun omfatter eksisterende dokumenter. En kommune er ikke forpligtet til at udarbejde nye dokumenter, såsom telefonnotater eller mødereferater, der ikke allerede findes. Egedal Kommune havde oplyst, at der ikke eksisterede flere dokumenter eller oplysninger omfattet af klagerens anmodning, og at beslutningen om politisk forelæggelse af sagen ikke noteres. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at dette var ukorrekt. Nævnet fandt det unødvendigt at tage stilling til, om kommunen havde anvendt det korrekte lovgrundlag for aktindsigtsanmodningen, da resultatet under alle omstændigheder ville være et afslag.
For så vidt angår klagerens anmodning om at få oplyst, hvem der havde truffet beslutning om politisk behandling af sagen, bemærkede Planklagenævnet, at dette specifikke spørgsmål ikke fremgik af den oprindelige anmodning. Nævnet videresendte derfor denne nye anmodning til Egedal Kommune, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2, med henblik på kommunens besvarelse.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 10. februar starter kl. 18.15 i stedet for kl. 18, som normalt er tilfældet. Det skyldes et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget op til mødet i Kommunalbestyrelsen



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Regeringen og flere partier nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der skal foreslå ændringer til offentlighedsloven med fokus på politiske beslutningsprocesser.
Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at stille asylsager vedrørende iranere i bero som følge af den ustabile situation og overgreb mod civilbefolkningen i Iran.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 361 for et lokalcenter...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en borger over [X] Kommunes afslag på dispensation fra et elopvarmningsforbud for borgerens...
Læs mere